Kampen mod AI-generet plagiat
Plagiater har alle dage været et problem når der laves tekster, hvad enten det er blogindlæg, artikler til avisen eller skoleopgaver. Det er dog især i forhold til det sidste at debatten for alvor har fyldt meget i forhold til ChatGPT.
Kampen mod skoleopgave-plagiater er dog ikke ny og selvom det er nyt med computerskabte opgaver findes der allerede en lang række systemer der bruges til at hjælpe med at afsløre plagiater og afleveringer af andres opgaver. Men disse systemer anvender kendskab til eksisterende opgaver til at finde ud af om hele eller dele af en ny aflevering er planket fra andre. De kommer til kort når opgaven der afleveres er helt ny, men er skrevet af en AI og ikke af en elev eller studerende.
Men lige som AI kan skabe indhold kan AI også afsløre om indhold er skabt af en AI. ChatGPT havde ikke været online i lang tid før det første værktøj der undersøger om noget ser ud til at være skrevet af ChatGPT var tilgængeligt. GPTZero hedder værktøjet, som blev skabt af Edward Tian, en studerende på Princeton. Open AI, som står bag ChatGPT, har også skabt deres eget værktøj til at afsløre om tekster er skrevet af ChatGPT. Der arbejdes også på en slags vandmærke til tekster fra systemer som ChatGPT. Alle systemerne er dog udfordret af at man som plagiatskaber kan omskrive det AI-skabte og dermed fjerne vandmærker og de små tegn i teksten der gør den genkendelige som AI-skabt.
GPTZero
Værktøjet bruger to målinger: “perplexity” og “burstiness”. Perplexity handler om hvor sandsynligt det virker at ordet er foreslået af en computer. Et menneske er ofte mere tilfældigt i sit sprog. Burstiness måler udslag i perplexiteten i hver sætninger. Hvor en computer vil være ret konsistent fra sætning til sætning vil et menneske ofte skrive mere blandet. Mennesker veksler simpelthen mere mellem korte og lange sætninger.
OpenAI GPT-2 Output Detector
Værktøjet bruger en model der hedder Roberta og data fra GPT-2. Hvis man gerne vil vide mere om hvordan systemet fungerer kan man læse mere på https://huggingface.co/roberta-base-openai-detector.
AI Writing Check
Dette værktøj er udbudt af Quill.com og CommonLit. Det er meget simpelt at bruge – man klipper en tekst ind og får en sandsynlighed for at teksten er skabt af en AI. Systemet kan ikke håndtere mere end 400 ord af gangen.
Dommen
Alle tre systemer er ret gode til at genkende engelske tekster, men kan ikke klare dem når de er på dansk. Men kører man den danske tekst gennem Google Translate bliver den fanget af systemet i alle tre tilfælde. Desuden er de ikke så svære at snyde ved at skrive teksten om – for eksempel ved at bruge Quillbot.
Brugen af AI-assistenter til at hjælpe med skriveprocesser er en ny virkelighed og det udfordrer både lærere, elever og værktøjer til afsløring af plagiater. Det ændrer dog ikke på, at vi skal forholde os til værktøjerne og hvordan vi kan og vil bruge dem fremadrettet. Værktøjer som de ovenstående kan måske hjælpe med at tage nogle vigtige diskussioner på uddannelsesinstitutionerne. Styrken i plagiatafsløringsværktøjer er nok størst i videregående uddannelser hvor man som lærer ikke nødvendigvis har lige så godt kendskab til den enkelte studerende som en lærer i grundskolen heldigvis har.
Malte
Jeg er viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk. Tidligere har jeg blandt andet været it-didaktisk konsulent i Future Classroom Lab, innovationschef i Gyldendal, afdelingsleder og it-vejleder på Lindehøjskolen i Herlev, it-vejleder på Utterslev Skole i København og uddannelseskonsulent hos Dansk IT. Jeg har tidligere siddet i styrelsen for Danmarks IT-vejlederforening, hvor jeg frem til 1. september 2010 var formand. Jeg cand.it i It, læring og organisatorisk omstilling fra AAU. Jeg har bl.a. deltaget i arbejdet med Undervisningsministeriets it-bevis, bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen om netbaserede læringsmidler og som ekspert i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af IT i Folkeskolen (ITiF). Desuden har jeg optrådt som oplægsholder og kursusleder på en række foredrag, kurser og workshops om skole, it og læring. I 2006 fik jeg ideen til Torvet på Uddannelsesforum som siden er blevet gentaget i større og større omfang. Grundideen i Torvet er at man udveksler gode ideer til gratis programmer og hvordan de kan bruges i skolen, men da jeg ved at man ikke altid er så god til at give ideer fra sig plejer jeg at alliere mig med et par gode bidragsydere og sikre at der programmer nok på programmet! Torvet var med på Danmarks Læringsfestival for foreløbig sidste gang i 2019. Bloggen blev startet i 2008 og har genn m tiden haft mange gæstebloggere og mere faste bidragsydere - og der er altid plads til andre der vil være med til at dele.
