Knivskarp lyd med Krisp

Del med dit netværk

Baggrundsstøj og anden larm kan være ret træls, hvad enten man skal deltage i et virtuelt møde eller er ved at optage et videosvar på en skoleopgave. Det kan man få hjælp til at fjerne med Krisp.

Krisp er et program man installerer og derefter vil optræde som en virtuel mikrofon. Det betyder at programmet viser sig som en ny mikrofon tilsluttet computeren. I selve Krisp vælger man så hvilken mikrofon der skal “krispes”. Det betyder at alle programmer der anvender mikrofon kan bruge Krisp.

Her er der ved at blive optaget lyd i Audacity. Krisp kører i baggrunden og fjerner støj undervejs i optagelsen. Det smarte ved at det sker live er dog især når man har online møder eller på anden måde sender lyden ud med det samme – programmer som Audacity har allerede nogle muligheder for at fjerne støj i redigeringen.

Krisp giver et lille kontrolpanel hvor man kan lave forskellige indstillinger for lyden ligesom man efter en videoopkald kan få forskellige statistikker – for eksempel hvor meget man selv har talt undervejs. Krisp skriver selv at de lever op til GDPR og at deres støjmodel er trænet og ikke anvender den lyd der skabes som en af brugen af værktøjet. I den gratis udgave er man begrænset til 60 minutters knivskarp lyd om dagen og kan kun få lov at køre programmet på Windows og Mac.

  • https://krisp.ai/

 


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *