En runde med lykkehjulet

Del med dit netværk

Hvad enten man skal vælge hvilken gruppe der skal fremlægge først, bruge en kreativ måde at starte nye skriverier eller bare planlægge dagens opgaver med lidt tilfældighed er spinnerwheel.com et hurtigt bud på en løsning.

I bund og grund er der bare tale om en tilfældighedsgenerator der vælger blandt en række valg opstillet af brugeren, men spinnerwheel.com gør det med både farver og ikke mindst lyd. Man kan bruge et standardudseende, men der også mulighed for at ændre på farver, baggrunde, lyde med mere.

Når man drejer hjulet vælges en af mulighederne og der kommer både fanfare og konfetti (afhængig af de valgte indstillinger)

Når man skal oprette et nyt lykkehjul kan man enten skrive mulighederne ind eller man kan kopiere dem ind fra for eksempel en navneliste. Man kan også anvende billeder, hvilket gør det lettere i de yngste klasser.

Spinnerwheel.com kan bruges uden login og brugeroprettelse, men hvis man gerne vil kunne gemme sine lykkehjul kan man logge ind med en google-konto.

Med eller uden tilbagelægning

Når man drejer hjulet kan man vælge om vinderen skal fjernes fra lykkehjulets muligheder. På den måde kan man undgå at de samme personer eller det samme emne bliver valgt flere gange, hvis det ikke skal være en mulighed. Uanset om man spiller med tilbagelægning eller er gemmes resultaterne også i en liste. På den måde kan man altid lige se hvem eller hvad der egentligt blev valgt hvornår.

Flere lykkehjul på en gang

Man kan også tilføje flere lykkehjul til skærmen og få dem til at snurre samtidig. Det betyder at man let kan lave forskellige kombinationer. Lidt ligesom blandingsmaskinen bare uden mellemtekster og noget mere grafisk.

 

 


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *