AI-værktøjer særligt udviklet til lærere
Auto Classmate hedder en hjemmeside der har som formål at hjælpe lærere til at hjælpe elever og gør det gennem værktøjer med kunstig intelligens. De har på nuværende tidspunkt to værktøjer og et tredje på vej. Det jeg især finder spændende er værktøjet til at skabe læringsaktiviteter – The Auto Classmate Activation and Engagement Activity Generator.
Med aktivitetsmotoren kan man lave en simpel forespørgsel der forklarer hvad man gerne vil have elever skal lære og angive hvilket klassetrin det skal henvende sig til. Derefter beskriver systemet tre aktiviteter man kan bruge i klassen.

Der er gode ideer i det systemet leverer, men fungerer bedst hvis man blot bruger det som inspiration til de aktiviteter man gerne vil lave med eleverne. Det er heller ikke tydeligt hvilket læringssyn der ligger i systemet. De aktiviteter jeg har set er heldigvis ret engagerende og undersøgende, men om jeg bare har været heldig er svært at vide.
Det er et amerikansk system og er baseret på ChatGPTs api. Det betyder at det godt kan forstå dansk i forespørgslen, men svaret kommer altid på engelsk.