Generativ AI udstiller behovet for informatik (aka. teknologiforståelse) i almen uddannelse

Af Michael E. Caspersen og Malte von Sehested

Med 100 millioner brugere på bare 2 måneder har ChatGPT slået fast at informationsteknologien ikke bare er en talknuser, en administrator eller et medie. Informationsteknologien er ikke bare endnu en teknologi i rækken af teknologier, som menneskeheden har opfundet. Alle andre teknologier menneskeheden har opfundet, er teknologier, der strækker vores fysiske formåen.  Informationsteknologien er afgørende i så godt som al anden modernes teknologi, men det der gør den unik er at den strækker vores kognitive formåen (se afsnittet side 83-85 i MONA-artiklen Fra teknologiforståelse til informatik). Det betyder at vi med informationsteknologien åbner for helt nye muligheder både i forhold til hvordan vi kan erkende verden og i forhold til hvordan vi kan udtrykke os.

Informatik handler som det også gjorde i forsøgsfaget i teknologiforståelse om koblingen og samspillet mellem det humanistiske problemdomæne og det computationelle system.

ChatGPT bliver anvendt, analyseret og kritiseret, og det er godt. ChatGPT tydeliggør for os alle, at ikke bare form, men indhold af uddannelse og måden vi arbejder på vil blive markant forandret af de muligheder, som informationsteknologien giver.

Både muligheder og risici bliver meget konkrete og tydelige, og det har på det seneste fået en række aktører på uddannelsesområdet til at forholde sig til generelt til spørgsmålet om kunstig intelligens i uddannelse og mere konkret til ChatGPT:

• Berit Eika At holde ChatGPT ud i strakt arm som universitet er ansvarsforflygtigelse
• Thomas Jørgensen Skolen skal rumme både kunstig og menneskelig intelligens
• Kristoffer OkkelsAI, Sokrates og fremtidens uddannelse
• Mikala HansbølVi må væk fra instrumentelle videnssyn og teknologiforståelser
• Tine Wirenfeldt Jensen Hvis vi forbyder ChatGPT i gymnasiet, gør vi eleverne en bjørnetjeneste
• Lene Tangaaard Pedersen De intelligente maskiner er arbejdsgivernes drøm. Så hvad skal vi egentlig med uddannelse?
• Per Størup Lauridsen, Claus Scheuer-Larsen og Rune Schmidt Viden.AI

Der er selvsagt mange overvejelser man bør gøre sig – både fagligt, etisk og ikke mindst didaktisk – når man overvejer mulighederne for at bruge (nye) teknologier i uddannelse. Det gælder også de generative sprogmodeller. Der er ingen tvivl om, at der er behov for en stærk fagdidaktisk forståelse, så man kan vurdere og både stå imod og køre med, når man ser på inddragelsen af ny teknologi. Men det kræver først og fremmest at vi overvejer uddannelses- og dannelsesperspektivet i relation til informationsteknologien generelt og den kunstige intelligens i særdeleshed: Hvad vil det sige, at være i udvikling som elev, som lærer og som uddannelsessystem?

ChatGPT er blot et af mange systemer, der er baseret på den generative sprogmodel GPT-3, og fremover vil der komme en strøm af den slags systemer, som på tilsvarende vis vil udfordre vores forståelse og tilrettelæggelse af uddannelse.

Udviklingen understreger således endnu en gang behovet for at få indført informatik (aka. teknologiforståelse) i almen uddannels – både som fag og integreret i fagene. Vi skal kunne betragte de digitale teknologier både som noget vi kan anvende i undervisningen og noget vi kan gøre til genstand for undervisning med forskellige faglige briller. Det handler både om handleevnen og om at kunne betragte den digitale teknologi ud fra et informatikfagligt synspunkt, dvs. såvel et teknisk som et humant og socialt perspektiv.Udbredelsen af kunstig intelligens understreger nødvendigheden at kunne forstå, tøjle, vælge, fravælge, forme og konstruere informationsteknologi.  Om man tager afsæt i Peter Naurs anbefalinger fra 1967 eller Henry Kissingers nylige advarsel mod en ukontrolleret teknologisk revolution – begge dele omtalt i kapitlet Informatics as a Fundamental Discipline in General Education: The Danish Perspective fra bogen Perspectives on Digital Humanism –så er konklusionen, at informatik skal på skoleskemaet.

I Danmark har vi, som beskrevet i ovennævnte bogkapitel, udviklet en holistisk model for informatik i almen uddannelse, som har givet genlyd internationalt, og som kraftigt har præget det europæiske rammeværk Informatics Reference Framework for School– et rammeværk, der bl.a. anvendes som målestok for inklusion af informatik i almen skoleuddannelse i Europa.

Danmark er blevet blandt agterlanterne i Europa, når det handler om at inkludere informatik i grundskolen.  Vi deler den lidet flatterende plads sammen med bare et andet land i Europa: Albanien! (Informatics education at school in Europe).

Christiansborg, vi har et problem!