GPT-3 i dit regneark
Kunstig intelligens og især den del der kan skabe indhold – generative systemer – har fået enormt meget omtale med ChatGPT. Før den tjeneste blev tilgængelig var det store dyr i åbenbaringen sprogmodellen GPT-3. GPT-3 har længe været tilgængelig for udviklere og der er allerede en lang række systemer og tjenester der er bygget oven på sprogmodellen. Tænk sprogmodellen som en motor som så kan bruges i forskellige produkter der anvender en motor som for eksempel en bil.
Nogle af disse tjenester viser hvad det betyder når man får adgang til denne type af værktøjer direkte der hvor man i forvejen arbejder. Et godt eksempel på dette er GPT for Work som er en tilføjelse til Google Sheets og Google Docs. Den giver mulighed for at indsætte formler som anvender GPT-3 via et API-kald. Det betyder at man skal have en konto hos OpenAI og det koster penge, men selve udvidelsen til Google er gratis.
I videoen her kan man få et ret godt billede af hvad man kan med udvidelsen. Især er det smart at man kan få renset formateringen eller opsætningen af data – en opgave de fleste der har nørdet med regneark sikkert både kender og hader.