Perspektiver på brugen af kunstig intelligens
I starten af måneden var Shoshana Zuboff med i Danmarks Radios podcast Udsyn, hvilket også fandt vej til samme Danmarks Radios nyheder. Både podcasten og artiklen er værd at læse, for Zuboff peger på nogle interessante og ærlig talt ret foruroligende perspektiver. Ikke bare på kunstig intelligens og generative systemer, men hele måden hvorpå vi tager imod teknologi og de store it-giganter bag. Det har hun faktisk skrevet en rigtig læseværdig bog om – Overvågningkapitalismens tidsalder.
Men tilbage til omtalen og podcasten. Den fik nemlig i sidste uge Anders Koed Madsen fra The Techno-Anthropology Lab på Aalborg Universitet (i København) til tasterne på LinkedIn. Her problematiserede han om Zuboff kan udtale sig om ChatGPT uden selv at have erfaringer med teknologien. Det er jo en spændende diskussion og jeg tillod mig at blande mig med historien om en affaldskværn:
Jeg tror det kommer meget an på perspektiver. Lad os kigge på en affaldskværn. Du ved sådan en som man kan have i sin vask og så kan den ellers kværne affaldet fra madlavningen.
Hvis vi taler ud fra den i et perspektiv der handler om hvad den betyder for glæden ved madlavningen og opholdet i køkkenet er det en ting. Her er det svært at forholde sig til affaldskværnen uden konkrete erfaringer med affaldskværne og madlavning i et køkken.
Men hvis vi i stedet taler om konsekvenser en affaldskværn kan have for belastning af kloaksystemet, risikoen for at rensningsanlægget ikke kan følge med eller at vi mister noget madaffald der kunne være blevet til biogas er det noget helt andet. Her behøver vi faktisk ikke selv at have erfaringer med selve affaldskværnen for at kunne udtale os kritisk.
Jeg læser og hører Zuboffs kritik og syn på teknologier som ChatGPT som svarende til de sidste perspektiv. Derfor mener jeg ikke det delegalisere hendes holdning, at hun ikke selv er bruger af eller i det hele taget har brugt teknologien selv 😉
Nu ved jeg ikke nok om affaldskværne til at følge billedet helt til dørs, men jeg syntes det er en vigtig pointe, at man bliver nødt til at forholde sig til hvilket perspektiv man anvender, når man forholder sig til noget, som for eksempel generative systemer.
Der er med andre ord et perspektiv hvor det ikke handler om hvordan teknologien kan bruges eller for den sags skyld om at prøve at løse teknologiens udfordringer med endnu mere teknologi.
Og hvorfor er det så vigtigt for mig at skrive? Det er det fordi, at når vi kigger på teknologier her på it-torvet, så gør vi det oftest i et helt andet perspektiv. Vi er legende og undersøgende overfor teknologien for at få den til at afsløre hvordan den virker. Vi er interesserede i hvad den kan – enten fordi den er designet til det eller fordi den kan bruges til noget designerne slet ikke havde tænkt (husk for eksempel på Photo Story 3 som var et program designet til at omsætte feriefotos til film, men som viste sig at være uovertruffent som historiefortælling i indskolingen og senere i sprogfagene). Endelig er vi også interesserede i hvilke konsekvenser teknologien kan eller vil have. Men vi behandler altså primært (kun) teknologier som vi også fordyber os i, tør have mellem hænderne og teste. Nogle gange beskyttet ved brug af sikre browsere, til lejligheden oprettede mailadresser og andre tricks for at undgå digital besudling. Andre gange med fri datahøst for overvågningskapitalisterne. Og oftest med en lille note om hvordan teknologien forholder sig til GDPR.
Så se dette som en slags generel ansvarsfraskrivelse. Det er altid forbundet med en risiko at anvende teknologier og der er systemiske udfordringer ved digitaliseringen. Men der er altså også muligheder og dem finder vi bedst ved at have fingrene i teknologien – eller ved at prøve at lave mad i et køkken med affaldskværn. Husk bare lige at overveje konsekvenserne (og her kunne man også nævne at jeg faktisk kører bil selvom biler er en af hovedårsagerne til at der hvert år dør over en million mennesker i trafikken).
Malte
Jeg er viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk. Tidligere har jeg blandt andet været it-didaktisk konsulent i Future Classroom Lab, innovationschef i Gyldendal, afdelingsleder og it-vejleder på Lindehøjskolen i Herlev, it-vejleder på Utterslev Skole i København og uddannelseskonsulent hos Dansk IT. Jeg har tidligere siddet i styrelsen for Danmarks IT-vejlederforening, hvor jeg frem til 1. september 2010 var formand. Jeg cand.it i It, læring og organisatorisk omstilling fra AAU. Jeg har bl.a. deltaget i arbejdet med Undervisningsministeriets it-bevis, bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen om netbaserede læringsmidler og som ekspert i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af IT i Folkeskolen (ITiF). Desuden har jeg optrådt som oplægsholder og kursusleder på en række foredrag, kurser og workshops om skole, it og læring. I 2006 fik jeg ideen til Torvet på Uddannelsesforum som siden er blevet gentaget i større og større omfang. Grundideen i Torvet er at man udveksler gode ideer til gratis programmer og hvordan de kan bruges i skolen, men da jeg ved at man ikke altid er så god til at give ideer fra sig plejer jeg at alliere mig med et par gode bidragsydere og sikre at der programmer nok på programmet! Torvet var med på Danmarks Læringsfestival for foreløbig sidste gang i 2019. Bloggen blev startet i 2008 og har genn m tiden haft mange gæstebloggere og mere faste bidragsydere - og der er altid plads til andre der vil være med til at dele.
