14. marts 2023
Søg på Smithsonian
Smithsonian svarer til vores nationalmuseer i USA. Det består blandt andet af en række museer og gallerier. De fleste i Washington D.C. og et par stykker i New York. I følge Wikipedia rummer udstillingerne mere end 142 millioner objekter. Helt så mange kan man ikke finde online, men de har en kæmpe samling af billeder, videoer og 3D-objekter som man kan søge i – og ikke mindst kan anvende kvit og frit.
Det foregår på Smithsonian Open Access, hvor man kan søge blandt de på nuværende tidspunkt mere end 4.5 millioner digitale mediefiler. De er alle udstyret med en Creative Commons licens der tillader at man kan bruge og genudgive materialerne.