Tjek det får du deler
Vi har før skrevet om at lave fakta tjek før man deler nyheder fra sociale medier og herunder om Tjek Det, der oprindeligt blev udviklet af Mandag Morgen.
Det er jo desværre ikke blevet mindre aktuelt og med værktøjer som ChatGPT er det endda blevet endnu lettere at skabe forkerte historier hvad enten det er intentionelt eller fordi man tror på det der kommer ud af de generative systemer.
TjekDet er fortsat en rigtig god tjeneste til at undersøge om den historie man er faldet over på Facebook og lyder lidt mærkelig overhovedet er sand inden man forarget deler den videre. Det er også muligt at abonnere på et nyhedsbrev. Det betyder man 2-3 gange om ugen modtager en mail med de vigtigste historier. Det har reddet mig mere end en gang at jeg lige har kunnet huske at der vist var noget med den historie fordi jeg havde læst nyhedsbrevet.

TjekDet har også en række gode undervisningsmaterialer. De har blandt andet fået oversat Bad News til dansk. I spillet forsøger man at samle indflydelse og følgere ved at bruge en lang række ufine tricks og er en rigtig god måde at arbejde med området på.