Chat med dine pdf’er

Del med dit netværk

Med tjenesten ChatPDF kan man chatte direkte med sine PDF-filer. Det er bare et spørgsmål om at uploade filen og så kan man begynde at stille spørgsmål til den. Det kan bruges til at skabe hurtigt overblik over en længere rapport eller vejledning. Når ChatPDF har modtaget en fil bliver den analyseret og derefter får man en kort indledning til hvad den handler om samt tre spørgsmål som systemet foreslår man kan spørge til. Man kan naturligvis også stille andre spørgsmål til teksten.

ChatPDF bruger GPT 3.5 og er dermed også i stand til at konfabulere (det som nogle også kalder hallucinere), men er faktisk overraskende god til at lade være og svare at den ikke kan finde noget om det i den uploadede PDF, hvis man forsøger at spørge til noget der ikke er med.

Udover man kan bruge det i sit eget arbejde med at finde hovedpunkter i længere skrivelser kan man for eksempel også uploade fagtekster og bruge spørgsmålene som udgangspunkt for elevernes udforskning og undersøgelse af teksten.

ChatPDF er begrænset til 120 sider om måneden, så hvis man for alvor skal bruge systemet kræver det en konto til 5 USD om måneden.

Når man har uploadet og ChatPDF har analyseret får man en kort indledning til indholdet og 3 spørgsmål man kan stille – eller man kan skrive helt andre spørgsmål selv.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *