Forståelsesspørgsmål skabt med AI

Del med dit netværk

Det er ikke kun generelle værktøjer baseret på generative systemer der vælter frem. Også værktøjer der specifikt er udviklet til at hjælpe underviserne er i voldsom vækst. Nu er jeg personligt ikke den store tilhænger at læs-og-forstå, men hvis man bare er vild med at lave forståelsesspørgsmål til sine tekster er QuestionWell et spændende nyt værktøj. Værktøjet er ude i en demoversion som ikke koster noget at bruge, men det betyder at de samler data om både bruger og brug for at forbedre værktøjet. Det kræver desuden at man logger ind med sin Google-konto. Så er du advaret inden du læser videre.

Teksten er kopieret ind (her en tekst om finansloven fra Gyldendals samfundsfagsportal) og så venter vi på QuestionWell er færdig.

Værktøjet er temmelig let at bruge. Først kopierer man teksten det hele handler om ind i QuestionWell og angiver emnet. Man kan også vælge at angive læringsmål, men det ikke et krav. Systemet er rimelig godt til selv at finde nogen der passer til teksten. Herefter skal man lade systemet arbejde og på under et minut vender det tilbage med en række spørgsmål fordelt på læringsmål. Det betyder man hurtigt kan frasortere bestemte læringsmål inden man udvælger de spørgsmål man vil beholde. Man kan naturligvis også redigere de enkelte spørgsmål og svarmuligheder. Når man har angivet hvilke spørgsmål man kan lide er det bare at klikke eksporter og få dem ud som dokument (eller bare udskrive dem). Man kan også vælge at eksportere dem til gængse quizsystemer som for eksempel Moodle, Canvas og Kahoot.

Så er der lavet læringsmål og spørgsmål. Så skal der finjusteres (og oversættes)

QuestionWell kan kun lave spørgsmål på engelsk, så med mindre man er engelsklærer skal der også oversættes. Til gengæld har systemet ikke de store problemer med input, så her kan teksten sagtens være på dansk.

Man kan eksportere det færdige resultat ud i forskellige formater, blandt andet i skabelonen til import i Kahoot!

Og så kan man importere direkte til Kahoot!


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *