En genvej til at forstå børns digitale liv

Del med dit netværk

Børns digitale liv er ikke (kun) skolens ansvar, men det kan være svært for forældre at finde ud af. Det hjælper hjemmesiden Genvej med. Her kan man finde en lang række konkrete råd og inspiration til hvordan man kan snakke med børnene om nogle af de problemstillinger de støder på når de færdes online.

Materialet er ret omfattende og har indhold om emner som digital krænkelse, gaming, ensomhed, mobning og influencere. Materialet er godt til at holde en i hånden med små korte explainere – så man endelig kan forstå hvad Roblox for eksempel er – og gode samtaleguider og små spørgsmål, videoklip med videre, der bringer det digitale børne og ungeliv ned i forældrehøjde.

Genvej er skabt af Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Børns Vilkår og selvom det er skabt til forældre er der også en masse af blive klog af som fagprofessionel i skole og fritidstilbud.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *