360 grader i skykassen
Ønsker du at sætte liv til dine elevers historier eller eventyrer? Eller ønsker du at de skal designe et nyt soveværelse eller klasserum? Så er Skybox lige noget for dig!
Skybox er med til at give muligheder for flere dimensioner, når vi arbejder med formidling af fagligt stof med elever. Elever der har svært ved at skabe mentale, visuelle billeder og forståelse af historier, kan med Skybox få hjælp til at skabe et miljø og en omgivelse, som inkluderer det essentielle for fortællingen. Ved at afspille billedet i browser, app eller med VR-briller på kan eleverne selv sanse sig rundt i scenernes mange afkroge.
Med Skybox kan du nemlig skabe fortryllende 360 graders billeder, som nemt kan integreres i værktøjer som ThingLink eller CoSpaces. Du har altså kort fortalt her et værktøj, der kan give eleverne den fulde oplevelse og indlevelse i aktiviteter i skolen.
I ThingLink har du muligheden for at oprette interaktive 360 graders billeder med multimodale knapper. Her kan du opleve et Escape Room produceret med AI genereret lyd, 360 graders billeder fra Skybox kombineret med ThingLink mange forskellige muligheder:
https://www.thinglink.com/video/1712083153335616101
Du kan også kombinere CoSpaces’ muligheder for at arbejde med formidling gennem 3D figurer og kodning med Skyboxes muligheder for at skabe miljøer. Det kan du opleve her:
https://edu.cospaces.io/HYP-QYA
Med blot et par tryk og penselstrøg kan eleverne skabe rammerne for deres Skybox billeder. Ved hjælp af søgeord og 29 forskellige temaer kan de definere, præcis hvordan billedet skal se ud.
I det følgende afsnit vil jeg guide dig gennem, hvordan du nemt kommer i gang med Sketch-to-Skybox i programmet. Tag med på rejsen mod undervisningsaktiviteter fyldt med fantastiske visuelle oplevelser!
1) Åben https://skybox.blockadelabs.com/ og vælg create new – nu åbnes tegne værktøjerne op!
2) Tegn dit miljø med de elementer du ønsker, at der skal være en del af dit AI genererede 360 graders billede. Her har jeg optegnet et soveværelse.
3) Skriv søgeord for hvad der skal være med i projektet. Du vælger nu blandt 29 forskelle temaer. Tryk “generate” for at producere dit billede.
4) Nu har du fået skabt dit 360 graders billede som du kan gå på opdagelse i.
5) Ved at trykke på “Add to this” kan du se hvor dine oprindelige streger er inkluderet i AI billedet.
6) Er du ikke tilfreds med billedet? Så tryk på “remix this”, og du får skabt et nyt billede ud fra samme tegning, prompts og tema
7) Tilfreds? Så tryk “download” og brug billedet i produktioner i andre programmer
Gæsteblogger Christoffer Lindved Dithmer
Christoffer arbejder som læringskonsulent og projektleder for makerspaces og digitalisering i Vallensbæk Kommune. Christoffer arbejder også som lærer og IT- og makerspaces vejleder på Vallensbæk Skole. Derudover er han Apple Professionel Learning Specialist og arbejder for Kompas med pædagogisk udvikling i brugen af Apple enheder i en skolekontekst i Danmark og Grønland. Ydermere har Christoffer firmaet Make Something Lab, hvor han flittigt deler ud af undervisningspraksis, værktøjer og lignende til lærere – samt afholder workshops, podcast og webinarer bl.a til LærFest, BETT, Apple Professionel Learning World Wide Summit, Teachers Talk Radio.
I kan følge Christoffer på nedenstående kanaler:
- Twitter: https://twitter.com/Chrisdithmer
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/christoffer-lindved-dithmer-28062a153/
- Facebook: https://www.facebook.com/makesomethinglab