Besøg hos Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Forleden havde jeg fornøjelsen af at deltage på et møde hos Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og fortælle lidt om hvad det betyder og kan komme til at betyde for grundskolen at vi har fået adgang til ChatGPT og andre generative statistiske systemer.

Mødet foregik på IT universitetet, men der var også deltagere med over Teams – spredt over flere tidszoner…

Udover den generelle indflyvning er der især to pointer jeg tænker det er vigtigt at forholde sig til. Den ene er et helhedssyn på feltet. Vi skal passe på vi ikke enøjet bliver optaget af teknologien som teknologi, ender med kun at se på brugsmulighederne eller alene fokuserer på etik og regler. Det er i fællesmængderne at vi for alvor kan begynde at se ud over kunstig intelligens som enten en katastrofe der vil føre til snyd eller en gave til skoleudviklingen der vil gøre alting meget bedre hvis bare vi bruger løs.

Det er i overlappet mellem de forskellige optikker at det bliver rigtig spændende. Helt inde i midten kan vi jo kalde det teknologiforståelse…

Når jeg taler undervisning med kunstig intelligens er det både i forhold til de aktiviteter vi laver sammen med elever – eller sætter eleverne til – og de mere administrative, planlægningsmæssige og evalueringer opgaver vi har som undervisere. Det kan ikke foregå uden hensyn til etik, rammer og regler. Vi skal være opmærksomme på hvad vi må og kan tillade os. Ligeledes bør vi også forstå teknologien. Både så vi kan gennemskue den og så vi kan have viden om hvordan vi udnytter den.

Vi skal også være meget opmærksomme på hvornår teknologierne bliver medspillere i forhold til det vi arbejder med og hvornår de bliver modspillere. Der er nogle opgavetyper og aktiviteter der bliver understøttet og forbedret når vi har adgang til forskellige teknologier herunder generative systemer, mens andre aktiviteter bliver meningsløse hvis vi lader en teknologi udføre dem. Vi skal derfor være gode til at sørge for at opgaver og aktiviteter af sidste slags, hvis de overhovedet giver mening, ikke udføres af og med teknologi, mens vi skal omfavne den i de tilfælde hvor de bidrager til bedre opgaver og tænkning.

De helt store problemer ligger i adgangen til generative systemer og værktøjer som er udviklet på og kan anvendes på en etisk og ansvarlig måde. Før vi har disse adgange er det svært at stille krav til hvordan systemer bruges både i den daglige undervisning og til test og prøver, ligesom det er svært at tage de store og dybe spadestik i forhold til uddannelse og efteruddannelse af lærerne.

En ønskeliste til skolen

Det førte mig i går til at jeg opstillede en ønskeliste for hvad jeg mener vi mangler før vi alvor kan forholde os kritiske til, forstå og ikke mindst anvende generative systemet i skolen. Og det skal vi – for det findes ude i samfundet og det ved eleverne godt. Og hvis vi ikke arbejder med det i skolen, arbejder de med det alligevel og så bliver det måske helt uden de overvejelser vi ellers kan bidrage med i deres dannelsesrejse. Her er så ønskelisten:

• Rammer for hvordan vi kan anvende kunstig intelligens herunder generative systemer på en etisk og ansvarlig måde – både i undervisningen og administrationen
• Revidering af fagenes læseplaner og vejledninger så der tages højde for og gøres brug af kunstig intelligens
• Sørge for at folkeskolens prøver og test afspejler krav og kompetencer i en verden med kunstig intelligens
• Uddannelse og efteruddannelse så lærere kan bruge og forstå kunstig intelligens i et didaktisk perspektiv
• Teknologiforståelse