AI og chatbots på Rosborg Gymnasium & HF

Lanceringen af chatbotten ChatGPT og andre subsymbolske AI-teknologier har med ét gjort det klart for både gymnasielærere og gymnasieledelse, at kunstig intelligens ikke er noget, der hører en fjern fremtid til. Vi kan ikke længere nøjes med at forholde os til de nye teknologier i filosofiske diskussioner på lærerværelset og i festtaler til elever og forældre. Kunstig intelligens er virkelighed her og nu.

Af Hanne Hautop, rektor for Rosborg Gymnasium & HF

Som én af Rosborgs lærere sagde den første dag efter juleferien i januar 2023: ”Der er sket noget, der helt fundamentalt stiller spørgsmålstegn ved, hvad det overhovedet vil sige at være menneske”. Få måneder senere er samtlige af Rosborgs 1350 elever i gang med chatbotten, og det står klart for os, at teknologien i hvert tilfælde sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være gymnasielærer og værdien af de mange skriftlige opgaver, eleverne skal lave som en del af uddannelsen. Med de nye store sprogmodeller kan eleverne på få minutter producere en tekst, som tidligere ville havde taget dem flere timer – og endda i et flottere sprog end det, den gennemsnitlige gymnasieelev mestrer. Det er blevet meningsløst for lærerne at bruge søndag efter søndag på at rette stile.

Som rektor på et af landets store almene gymnasier er jeg nødt til at genoverveje, hvilke kompetencer og værdier, vi skal give de unge med videre ud i livet. Vi kan ikke vente på et udspil fra ministeriet. Verden er forandret – og derfor må vi nytænke både undervisningen og eksamen.

Fra mit perspektiv som rektor er løsningen ikke at gå tilbage til papir og blyant i gymnasiet. Forbud er ikke vejen frem. Hvis vi lukker os inde i en boble løsrevet fra omverdenen, uddanner vi ikke de unge, så de er klar til videre uddannelse og til at klare sig som dannede og oplyste borgere i samfundet. Vi skal hjælpe de unge til at mestre den digitale bølge, så de udvikler teknologisk handlekraft og skaberevne. Gymnasiets opgave er at gøre dem klogere på nutiden og klar til fremtiden, hvor digital teknologi og særligt kunstig intelligens vil blive en vigtig del af arbejdslivet såvel som hverdagen. Vi må derfor gentænke, hvad læring og god gymnasieundervisning er. Vi skal ændre måden, vi tænker fag på og stille andre typer af opgaver til eleverne og bedømme dem på nye måder. Hvor fremkomsten af Chatbots og AI modarbejder træningen i skriftlighed og sproglig korrekthed og er fuldstændig ødelæggende for lukkede og faktabaserede opgaver, understøtter den en mere individuel og differentieret undervisning, hvor den enkelte elev kan få hjælp 24/7, hvis de går i stå i lektielæsningen eller i arbejdet med et produkt. Det vil være naturligt fremover at vægte en mere projektorienteret tilgang, hvor eleverne skal arbejde med større produktioner og de højere taksonomiske niveauer.

Hanne Hautop har som rektor for Rosborg Gymnasium & HF oprettet en særlig digital studieretning hvor kunstig intelligens og digitale teknologier indgår i undervisningen i alle fag.

En udmelding fra Børne- og Undervisningsministeriet lader vente på sig, men netop derfor har gymnasierne en unik mulighed for at være med til at forme ”generation-A.I.” og dermed vores fælles
fremtid og indretning af samfundet. Hvilke dele af menneskelivet vil vi overlade til A.I.? Kunstig intelligens er på den ene side en teknologi som så mange andre, men det er også en ganske særlig teknologi, fordi den rejser eksistentielle spørgsmål og aktualisere nogle etiske dilemmaer, som mennesket har diskuteret i tusinder af år.

På Rosborg har vi besluttet at oprette en særlig digital studieretning (med start her i efteråret 2023), hvor kunstig intelligens og digitale teknologier indgår i undervisningen i alle fag. De særligt interesserede lærere kan lave forsøg og prøve nye undervisningsideer af, før disse rulles ud over hele skolen. Eleverne i den nye studieretning vil komme til at arbejde med produktioner i skolens makerspace, møde ChatGPT som en samarbejdspartner, lære at skabe IT-produktioner samt undersøge, hvordan aktuelle teknologiske visioner udvikler verden omkring os. Den digitale studieretning er en af de almindelige studieretninger (Matematik A – Fysik B – Kemi B), og undervisningen følger de gældende bekendtgørelser i fagene. Lærerne forsøger at inddrage chatbots, lyd- og billedprogrammer samt andre A.I.-værktøjer alle steder, hvor det giver mening. Klassens lærere har alle selv meldt sig til projektet med en forpligtigelse til at dele erfaringer med resten af lærergruppen blandt andet i form af medvirken i en ugentlig podcast og udarbejdelse af eksemplariske undervisningsforløb, der gøres tilgængelige for alle lærere. Det er håbet, at vi på Rosborg kan få dispensation til at lave forsøg med andre prøveformer, hvor vi vurderer processer og lærefærdigheder frem for færdige skriftlige produkter.

I løbet af projektet med den særlige studieretning vil vi på Rosborg belyse følgende aspekter:

• Hvad er fordelene og begrænsningerne ved de forskellige A.I. teknologier og programmer?
• Hvordan kan teknologierne bruges til at fremme læring? Og hvornår bremser de for læring?
• Hvordan sikrer vi, at eleverne får kompetencer til at kunne koncentrere sig og lære nyt?
• Hvilke etiske udfordringer ligger der i brugen af kunstig intelligens?
• Hvordan kan eleverne mestre de nye teknologier og bruge dem på en fornuftig måde (digital dannelse)?
• Hvordan kan undervisningen højne elevernes mestring og forståelse for, hvordan kunstig intelligens virker, og hvad det kan bruges til (teknologi-forståelse)?
• Kan det fremme en mere innovativ og kreativ tilgang at have en ”AI-sparringspartner”?

Arbejdet i den digitale studieretning har en særlig ledelsesmæssig opmærksomhed, og erfaringer fra forsøget vil løbende blive implementeret i andre klasser.

Det bliver spændende at følge udviklingen de næste år. Kunstig intelligens kommer ikke til at erstatte lærere, men opgaven som lærer bliver en anden. Der vil stadig være brug for lærere til at guide og hjælpe de unge gymnasieelever, til at lære dem, hvordan man bruger den nye teknologi og give dem en bevidsthed om, at teknologien ikke kommer fra et fjernt og ukendt sted med sin egen vilje og logik, men opfindes af mennesker med bestemte dagsordner og syn på verden.