Det der med de skærme

Skærme i skolen: Ressourcer eller forstyrrelser?

Diskussionen om skærme og om teknologiforståelse har fyldt meget i skoledebatten den seneste tid, men hvad er det egentligt vi taler om og handler det ikke i bund og grund om god undervisning?

Der er gang i flere forskellige diskurser inden for digitalisering i undervisningen og det er let at fare vild i debatten der det ene øjeblik efterlyser et fag i teknologiforståelse, snart efter handler om skærme og deres potentielt skadelige effektog også en gang i mellem kommer til at handle om hvordan digitalisering af processer kan gøre dem bedre, billigere og hurtigere så vi sparer penge og kan få flere varme hænder (eller bare ender med Aula).

Hver diskurs har sit eget fokus og sine egne mål. Men uanset hvilken dagsorden man følger, er det vigtigt at holde sig for øje, at digitalisering ikke må være en erstatning for god undervisning, men kan være en måde at understøtte den på.

Det binære dilemma om skærm eller ikke skærm er en falsk modstilling. Meget undervisning er faktisk hybrid, og at insistere på, at undervisning udelukkende kan være enten digital eller analog, er at frarøve eleverne muligheden for at lære på forskellige måder. Det handler ikke om at vælge mellem en type medie og en anden, men om at finde den bedste måde at lære på, uanset om det kræver en skærm eller ej. Skærme kan altså sagtens indgå, også når vi arbejder med udeskole, storyline, projektarbejde eller med praksisfaglighed.

Hvis undervisningen ender med alene at være et mellemværende mellem eleven og læremidlet uden at læreren og den sociale kontekst i klassen har anden funktion i den ramme hvori mellemværendet finder sted, er det ikke bare dårlig undervisning. Den er måske ligefrem skadelig. Men det er ikke kun noget man ser med digitale læremidler. Endeløse matematikopgaver på papir eller læs-og-forstå opgaver kan måske bruges til træning, men er ikke undervisning hvad enten det er analogt eller digitalt.

Digitale læremidler er et effektivt værktøj til at understøtte undervisning, men kun hvis de bruges på den rigtige måde. Her kan det være godt at se på forskellen mellem didaktiske, semantiske og funktionelle læremidler og af den vej forstå, hvilke muligheder – og udfordringer – digitale læremidler giver.

Semantiske læremidler omfatter ting, billeder, film, tekster og andre artefakter, der ikke har en iboende didaktik, men som læreren kan bringe et meningsfuldt indhold ind i undervisningen med. Med skærme har vi adgang til en stor mængde af semantiske læremidler, men de er ikke kurrateret af læreren (eller skolebibliotekaren). Så det skal vi lære eleverne. Vi skal ikke slippe dem løs på nettet og tro at så finder de helt magisk og af sig selv det de skal bruge.

Funktionelle: Funktionelle læremidler kaldes ofte for redskaber eller værktøjer, da de ikke selv formidler et indhold, men bruges til at håndtere indhold med i undervisningen. Digitale redskaber åbner for et væld af nye muligheder for at være skabende, men også en masse risici for at blive forstyrret eller for at vælge værktøjer hvor vi kommer til at bruge energien på værktøjet og ikke på det vi skal bruge værktøjet til.

Vi skal også huske, at redskaber og værktøjer ikke blot er et middel til at opnå læring, men en integreret del af selve læringen. Et redskab, der medierer en handling, bliver en del af handlingen. Redskaberne er en uadskillelig del af, hvad eleverne lærer, og derfor er det vigtigt ikke at isolere redskaber og teknologi fra selve læringen:

“Et redskab der medierer en handling skal derfor ikke forstås som et middel der kan smides væk efter endt læring. Det er et iboende element at det der læres, og redskaberne er med andre ord en uadskillelig del af, hvad vi lærer.” (Dalsgaard og Ryberg 2022)

Didaktiske læremidler er produceret med henblik på undervisning og er et vigtigt redskab til at formidle indhold og understøtte læring. Men det er kun en lærer, der kan skabe en meningsfuld interaktion mellem eleverne og læremidlerne og sikre, at eleverne forstår og husker – lærer – det de møder. God undervisning kræver, at man ved, hvad man vil med undervisningen. Det er vigtigt at have klare mål og forventninger til eleverne og at skabe en undervisning, der ligner virkeligheden. Digitale læremidler kan være en måde at gøre undervisningen mere interessant og engagerende, men vi skal også være opmærksomme på de udfordringer der kan være. Udover den åbenlyse kedsomhed der kan opstå ved at alle læremidler i høj grad risikerer at ligne hinanden på skærmen, fordi forlagene bruger fælles platforme på tværs af fag og niveauer, er den pædagogiske grundtanke med materialet ikke altid så tydelig. Den didaktiske rammesætning kan nok ses, men de enkelte forløb er ofte lavet af forskellige forfattere der ikke nødvendigvis har samme pædagogiske udgangspunkt.

Det er altså vigtigt at træffe gode valg i forhold til både undervisningsmetoder og læremidler. Valg af læremidler skal følge efter valg af, hvad der ønskes lært, og de aktiviteter, der kræves for at opnå denne læring. Det er ikke nok bare at anvende digitale læremidler, men også at bruge dem på den rigtige måde, så eleverne kan få det bedste udbytte af dem, ligesom  det er vigtigt at huske, at eleverne også skal lære at kunne håndtere opgaver uden teknologi.

Digitalisering i undervisningen er et komplekst emne, som kræver, at vi tænker kritisk om, hvordan vi bruger teknologi og digitaliseringen til at fremme god undervisning. Vi skal vælge de rigtige læremidler og lære eleverne at bruge dem på en meningsfuld måde. Men vi skal også huske på, at teknologi og digitale redskaber kun er en del af redskabssækken – at bruge dem alene vil ikke føre til god undervisning.

Det handler om at træffe valg og beslutninger om, hvordan vi bruger teknologi og digitale læremidler i undervisningen, og hvordan vi kan integrere dem på en måde, der understøtter den læring og de aktiviteter, vi ønsker at opnå.

I sidste ende handler det om god undervisning og at skabe et lærende fællesskab, hvor eleverne kan lære på deres egne vilkår og opnå deres fulde potentiale. Ved at huske balancen mellem digital og analog undervisning og ved at være opmærksom på, hvad vi ønsker at opnå med undervisningen og de læremidler, vi vælger, kan vi være sikre på at forbedre kvaliteten af undervisningen i skolen.