12. oktober 2023
Lynhurtig videoredigering i browseren
Der findes masser af gode programmer – både til download og online – til at klare videoredigering, men Flixier udemærker sig på to måder. For det første kan man anvende tjenesten helt uden login (og afgivelse af personoplysninger – men husk stadig lige at være opmærksom på det materiale du redigerer). For det andet er det meget let og meget hurtigt.

Selve tjenesten bygger på de samme standarder der efterhånden er for hvordan videoredigering skal se ud. Det er let at indsætte klip, tekster og effekter og skrue sin video sammen. Eksporten fungerer også hurtigt, men kommer med både en tidsbegrænsning og et vandmærke i den gratis version (både med og uden login).
