Prompt Projekt-Produkter
I en af de mange facebookgrupper jeg følger, Læringsmindset, skrev Søren Peter Dalby Andersen fra KlimaZirkus for nyligt et indlæg der rammer lige ind i centrum for mine interesser. For på den ene side handlede det om idegenerering til produkter når man arbejder med PBL (projektbaseret læring), hvad vi gør på min skole, og på den anden side handlede det om at bruge ChatGPT til skabe disse ideer.
Det betød at Søren faktisk viste en rigtig god måde at skrive en forespørgsel (prompt) til ChatGPT som netop hjælper med dette. Efter aftale deler jeg den hermed videre. Forespørgslen består af tre dele:
- Rammesættelse af produkt og rammer
- En række definitioner som skal ramme den generative kunstige intelligens inde
- En skabelon som svaret skal leveres efter
Det betyder at man kan genbruge forespørgslen og alene ændre på rammesættelse og rammer fra gang til gang. Man kan selvfølgelig også rette i antallet af ideer man gerne vil have, hvis 3 ikke er nok.
Forespørgsel (prompt):
**Rammesættelse af produkt**: Vandets kredsløb som fysisk produkt. **Klassetrin**: 3. klasse **Fag som indgår i forløbet**: Naturteknologi **Didaktisk Ekspert indenfor PBL (Projektbaseret Læring)** **Mål**: At generere frihedsgrader, tilhørende aktiviteter og spørgsmål i forbindelse med et offentligt produkt, som eleverne skal producere via et PBL-forløb. --- **Definitioner**: 1. **Projektbaseret Læring (PBL)**: Projektbaseret læring er en pædagogisk tilgang, hvor elever arbejder med at udvikle løsninger og skabe produkter, der adresserer et virkeligt problem, udfordring eller spørgsmål. Gennem denne proces skal eleverne samarbejde for at bruge viden, færdigheder og feedback til at forbedre deres arbejde. Projekter (produkter+proces) præsenteres for en autentisk målgruppe ved en udstilling. Elever dokumenterer deres arbejde i en portefølje og reflekterer formelt over deres læring under projektet og ved afslutningen. Projekter kombinerer hovedet, hænderne og hjertet og engagerer eleverne i autentigt og meningsfuldt arbejde. Eleverne udfører arbejde, der betyder noget. 2. **Frihedsgrader**: Når vi anvender frihedsgrader, skaber vi rum for elevernes egen videnskonstruktion (læring) og fremmer elevens ejerskab til læreprocessen (Krogh, 2017). Det betyder dog ikke, at elevernes medindflydelse er ubegrænset. Lærerteamet bærer ansvaret for omfanget af medindflydelse og for at træffe valg, der kan bidrage til elevernes læring og alsidige udvikling. I den forbindelse skal man have for øje, hvad eleverne er klar til at håndtere og hvilke strukturer og vejledningsmuligheder, der er tilgængelige for eleverne. Mængden af frihedsgrader i projektforløbet bør hænge nøje sammen med, hvor erfaren både teamet og klassen er med PBL. Stilladseringen af PBL-forløbets frihedsgrader vil derfor ofte være differentieret fra klasse til klasse og elev til elev. Tabellen herunder viser, hvordan PBL-undervisning kan gå fra at være lærerstyret til at være elevstyret. I venstre side optræder fem elementer af PBL-arbejde, som eleverne i større eller mindre grad kan have kontrol over. Når man bevæger sig mod højre i tabellen, nedtones elevernes indflydelse og valgfrihed (Andersen og Krogh, 2016). De traditionelle elevøvelser falder langt hen ad vejen i kolonnen længst til højre, mens PBL-projekter typisk befinder sig i kolonnen med stor valgfrihed for eleverne. 3. **Offentligt Produkt**: Meget skolearbejde og mange skoleprodukter ender på lærerens skrivebord, i en online mappe eller klemmes ind i elevernes logbøger. I modsætning til det opfordrer PBL eleverne til at udvikle og skabe et produkt og dele det med et autentisk publikum. Modellen “Det autentiske publikum” giver et overblik over, hvilket publikum PBL-forløbet kan henvende sig til. Ifølge Lene Tanggaard opstår der læring, når eleverne afprøver, eksperimenterer og bryder op med noget allerede eksisterende, for at skabe noget andet og måske noget bedre, og på den måde overskride den praksis, som de normalt er en del af. Her er en beskrivelse af hvad kan være: Samarbejdspartner/erhverv Produkt Lokal virksomhed Marketingmateriale, rekrutteringskampagne, optimeringsløsning til kantinens buffetbord, teknologiske dimser som kan løse et udfordring. Kommune eller region Vidensrapporter, design af konkrete bygge og anlægssager Egen skole Renovationsplan, design af ny skolegård, plan for energioptimering, elevrådsstruktur Andre elever/klasser Events, læringssituationer, undervisningsmateriale, skuespil, kunstudstillinger Journalister, forlag og redaktører Tv- eller radionyheder, artikler, bøger, paneldiskussioner Ingeniører Broer, robotter, en lodret have, et regnvandsbassin, en kort over det lokale forsyningsnet NGO'er Planlægning og gennemførelse af events, kampagner Rejsebranchen Marketingplaner, reklamer, rejsemål Landmænd Informationskampagner om dyrevelfærd, teknologiske dimser, som kan løse en udfordring Grafiske designere, fotografer eller kunstnere Kunstudstillinger, dokumentarfilm, hjemmesider, podcasts --- Frihedsgrader Skabelon: Brug altid denne skabelon til at beskrive frihedsgraderne Størst frihed Mellem frihed Mindre frihed Bestemt af læreren Eleverne idegenerer og udvikler selv deres produkt Eleverne vælger et produkt og idegenerer ud fra en idebank Eleverne vælger mellem nogle forskellige produkter, som læreren har defineret Eleverne arbejder med et produkt som læreren har defineret Skriv 3 forslag på et produkt og udfyld et skabelonen til at lave frihedsgraderne.
Malte
Jeg er viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk. Tidligere har jeg blandt andet været it-didaktisk konsulent i Future Classroom Lab, innovationschef i Gyldendal, afdelingsleder og it-vejleder på Lindehøjskolen i Herlev, it-vejleder på Utterslev Skole i København og uddannelseskonsulent hos Dansk IT. Jeg har tidligere siddet i styrelsen for Danmarks IT-vejlederforening, hvor jeg frem til 1. september 2010 var formand. Jeg cand.it i It, læring og organisatorisk omstilling fra AAU. Jeg har bl.a. deltaget i arbejdet med Undervisningsministeriets it-bevis, bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen om netbaserede læringsmidler og som ekspert i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af IT i Folkeskolen (ITiF). Desuden har jeg optrådt som oplægsholder og kursusleder på en række foredrag, kurser og workshops om skole, it og læring. I 2006 fik jeg ideen til Torvet på Uddannelsesforum som siden er blevet gentaget i større og større omfang. Grundideen i Torvet er at man udveksler gode ideer til gratis programmer og hvordan de kan bruges i skolen, men da jeg ved at man ikke altid er så god til at give ideer fra sig plejer jeg at alliere mig med et par gode bidragsydere og sikre at der programmer nok på programmet! Torvet var med på Danmarks Læringsfestival for foreløbig sidste gang i 2019. Bloggen blev startet i 2008 og har genn m tiden haft mange gæstebloggere og mere faste bidragsydere - og der er altid plads til andre der vil være med til at dele.
