SIG-webinarer om AI
På IT Vest har nedsat en række såkaldte særlige interessegrupper (SIG) og den forbindelse afholdt de i går et Webinar om udfordringer og muligheder ved AI. Her fortalte Morten Christiansen, med udgangspunkt i indsigterne fra et ny komite-rapport fra Center for Teaching Innovation på Cornell University, om hvordan vi kan forholde os til generativ kunstig intelligens i forhold til undervisning.
Han indledte lidt med det tekniske inden han dykkede ned i muligheder og udfordringer ved generativ kunstig intelligens og foldede rapportens pointer ud for tilhørerne.
I forhold til undervisning skal vi gentænke læringsudbytte og være opmærksom på sikkerhed og etik. Rapporten peger på at det er vigtigt at have tydelige politiker i forhold til henholdsvis at forbyde når der ødelægger læring, tillade med kildeangivelser og opfordre til at bruge det i læringsprocessen hvor det kan øge læringen. Disse tre tilgange – prohibit, attribute og encourage – er gennemgående i rapporten og er en interessant måde at tilgå arbejdet med at forholde sig til generativ kunstig intelligens i undervisningssektoren.
Webinar om AI-forordningen
Hvis du ikke nåede at være med skal du ikke være ked af det. Allerede i næste måned er der så mulighed for at deltage i endnu et webinar, når Per Størup Lauridsen og Claus Scheuer-Larsen fra viden.ai er på besøg. Her kommer det til at handle om AI-forordningen i forhold til læring og undervisning. Selvom Per og Claus begge kommer fra ungdomsuddannelsesfeltet er webinariet for undervisere, forskere og andre interesserede fra alle uddannelsesniveauer.
Læs mere og tilmeld dig på https://www.it-vest.dk/events/sig-webinar-26-oktober-2023.