AI-fortæller til din video

Del med dit netværk

Ankara.ai hedder et meget simpelt værktøj til at skabe kommentarer eller fortællerstemmer. Det her nu ikke noget med den tyrkiske hovedstad at gøre, men kommer fra et fodboldudtryk – Ankara Messi. Udvikleren er nemlig ret glad for fodbold og ville gerne se om man kunne bruge AI til at skabe nye kommentarer til videoklip. Det blev til Ankara.ai.

Brugerinterfacet er ikke kønt, men er let at bruge.

Med værktøjet kan man uploade en video, tilføje en forespørgsel, vælge sprog og angive stemme. Så laver systemet en analyse af videoer og skaber et kommentarspor på baggrund af analyse og forespørgsel, som man efterfølgende kan downloade.

Det er kun lydfilen man henter og det er ikke altid at tiden passer perfekt sammen, så der skal tilpasses lidt hvis man efterfølgende vil klippe videoen sammen med det nye kommentarspor. Det er dog interessant hvor godt den generative ai rent faktisk klarer opgaven og så er det vel kun et spørgsmål om tid før diverse video-redigeringsprogrammer får en lignende funktion indbygget.

De lokale kodepirater legede med motordrevne og mobilkontrollerede papirflyvere. Det har Ankara.ai hjulpet med at skabe et lydspor til som kan høres nedenfor.

Ankara.ai kræver ingen login og er gratis at bruge. Man skal dog være opmærksom at forespørgsler gemmes med henblik på at forbedre systemet, ligesom man ikke skal uploade videoer med personfølsomt indhold.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *