Autotune på stereoAIder
Suno kræver at man logger ind – enten via Discord eller med en Google-konto, men så har man adgang til et antal kreditter som bliver fornyet dagligt også i den gratis udgave.
Skabelsen af sange kan både ske ved at man giver en samlet forespørgsel, som for eksempel “Lav en popsang om snevejr på dansk” og så går systemet ellers i gang. Man kan også vælge en at arbejde med tekst og musik adskilt, så man først generer eller selv skriver en tekst (eller bruger en anden sprogmodel til at skrive teksten – selvom ChatGPT heller ikke er den store poet er den i min erfaring lidt bedre til at lave tekster end Suno) og så vælger musikstil og får genereret det færdige nummer.
Som en ekstra bonus laver Suno også et “coverbillede” der passer til tekstforespørgslen.Til gengæld er Suno ikke i stand til at skabe mere en halvanden minut, så man skal ikke sætte næsen op efter de helt store rockballader
Nedenfor er en heavyudgave af en sang om hvordan AI kan hjælpe os i klassen. Hvis en AI ellers var i stand til at være det, ville man kunne mistænke den for at være lidt selvglad og noget stort hit tror jeg ikke det bliver.

