Hvordan ved en computer at du ikke er en computer?

Del med dit netværk

Captcha hedder det system der kan afsløre at du ikke er robot, men hvordan pokker kan en computer se om det er en computer (eller robot) eller et vaskeægte menneske der sidder ud bag skærmen. Sandheden er faktisk ganske tankevækkende. Nedenstående klip fra et australsk tv-show giver et meget godt overblik – eller læs videre nedenfor.

 

Grunden til at man overhovedet har brug for at vide om det er et menneske der er på besøg, handler om at man gerne vil undgå misbrug – for eksempel ved at nogen med slette formål opretter tusindvis af mailadresser eller X-konti.

Boksen, der beder os om at bekræfte, at vi ikke er robotter, er en nyere version af et system, der tidligere blev kaldt “Captcha” – en forkortelse for “Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart”:

I mange år så boksene der skal bevise du var et menneske således ud.

Den gang lå der ud over hovedformålet – at undgå automatiske brugeroprettelser eller kommentarer – også behov for at få data der kunne hjælpe til at træne kunstig intelligens. Som systemerne blev bedre blev testen også sværere og svære.  I 2014 designede Google en kunstig intelligens-software, der kunne bestå 99,8% af Captcha-tests, mens mennesker kun bestod 33% af dem.

Jeg er ikke en robot

Det er faktisk ikke selve markering der er testen. Testen kommer før markeringen, når musen bevæger sig hen imod boksen. Google sporer den måde, din mus bevæger sig på. Hvis en bot styrer musen, vil bevægelsen være mistænkelig lige og have en konstant hastighed. Men menneskers musbevægelser er mere naturlige og varierede. Hvis det ikke er nok til at overbevise systemet skal man stadig klikke på billeder, men også her menes det at det ikke bare handler om at klikke rigtigt, men også om hvor hurtigt og hvordan musen bevæger sig. Der hvor det bliver rigtigt interessant, men også ganske skræmmende, er at moderne test også undersøger browserhistorik og internetaktivitet. Robotter besøger åbenbart ikke helt så mange sider om kendte mennesker, katte og memes.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *