Integreret kunstig intelligens lige ved siden af dig

Del med dit netværk

Jeg bruger mange forskellige værktøjer baseret på kunstig intelligens. Det sker primært gennem selvstændige værktøjer som ChatGPT, SkoleGPT, SciSummary og Humata AI. Langsomt begynder der også at være værktøjer der er direkte integreret i de programmer man bruger i forvejen, som for eksempel “Jeg kan ikke tegne” der i Padlet giver mulighed for at skabe tegninger og billeder ved hjælp af en forespørgsel. Der er dog et sted lige midt i mellem. Udvidelsesprogrammer der enten som selvstændige applikationer eller som browserudvidelser kan kaldes frem lige der hvor man arbejder – altså uanset om det program eller den tjeneste man bruger selv har integreret AI.

Her er sidepanellet kaldt frem og kommer med et nyt bud på teksten om Digitaliseringsdage

Den sidste uges tid har jeg testet sider.ai. Der er tale om et AI-drevet værktøj der skal gøre det lettere at interagere og producere tekst og billeder. Jeg har arbejdet med systemet som en udvidelse til Chrome og her er sider.ai en sidebar som hele tiden er tilgængelig når man browser.  Sider integrerer ChatGPT og kan således opsummere artikler, oversætte websider og tekster eller omskrive sætninger. Man får også en kontekstmenu, der kommer frem i indtastningsfelter og ved markering af tekster og dermed gør anvendelsen af sider.ai ret let.

Endelig kan også direkte fra sidebaren kalde særlige og mere specialiserede funktioner frem, som for eksempel Painter, der anvender kunstig intelligens til at lave billeder eller ChatPDF. Disse åbnes som selvstændige sider eller tjenester og er således alene smarte links direkte i sidebaren. Fra hjemmesiden kan man finde yderligere værktøjer, blandt andet til billedbehandling.

Der er også en række tjenester som er mere specialiserede og som drives fra tjenestens hjemmeside.

Desværre er sider.ai ikke gratis. Man får en pose kreditter, men skal tegne abonnement for at få nye. Jeg er heller ikke efter en uge helt overbevist. Ligesom jeg også har haft en browserudvidelse til mine Google-søgninger, bruger jeg disse funktioner sjældent og går oftere direkte til et specialiseret værktøj når jeg har lyst til at anvende kunstig intelligens til mit arbejde.

Den overordnede fremstilling af Sider.ai er den af en mangefacetteret assistent designet til at strømline og berige oplevelsen med online tekstengagement, på trods af visse restriktioner og behovet for et premium abonnement for at fuldt ud låse op for dets potentiale.

Sider.ai fungerer generelt rimelig godt på dansk, men enkelte af tjenesterne kører bedst på engelsk.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *