Hvem holder egentligt den der nytårstale?

Del med dit netværk

Der findes allerede mange værktøjer der kan bruges til at manipulere og ændre på billeder, lyd og video, så man kan lave Deep Fakes. Det er ikke uden problemer at introducere eller demonstrere disse værktøjer, men det kan være godt at kunne demonstrere hvad det egentligt er man kan lave.

Med Camerai kan man lige præcis det. Med en simpel forespørgsel og et webkamera kan man få udskiftet og ændret på sit ansigt i noget der ligner real time. Nedenfor et eksempel med den snart afgående monark. Det er måske ikke det mest overbevisende eksempel, men prøv med andre og måske mere kendte personer som Trump, Steve Jobs eller Elon Musk for at få endnu mere overbevisende resultater.

Camerai er som sagt et rigtigt godt bud på en tjeneste man kan bruge til at demonstrere hvad man kan. Husk dog at man ikke må lade eleverne filme sig selv, men man kan faktisk få resultater selv med en dukke – og det fungerer i hvert fald fint med læreren som demoperson. Det er en god måde at tage snakken om Deep Fakes og muligheder på uden at skulle vise eleverne en færdigproduceret film.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *