Den bedste måde at opdage at noget er skrevet med AI

Del med dit netværk

Der er mange værktøjer der påstår at de kan genkende om en tekst er skrevet med kunstig intelligens, og man kan også få værktøjer der kan skjule at noget er skrevet med forespørgsler og ikke med hårdt slid med griflen. Men der er faktisk mange måder man som underviser (eller bare som læser) kan afsløre eller i hvert fald mistænkelig overfor en tekst på. Man skal dog først og fremmest huske at bruge sine sunde fornuft. Ligesom der er ærgeligt når nogen snyder er det også ret ærgeligt at anklage noget – især hvis det er uberettiget.

Hvis man stadig tænker at en opgave lavet hjemme skal vurderes kan det være et hårdt arbejde at finde ud af om der er blevet brugt kunstig intelligens… Billede: Dall-E.

Tilladt brug

Den letteste måde at vide at noget er skrevet ved hjælp af generativ kunstig intelligens er at man har aftalt at det er i orden. Hvis man arbejder med strategier og metoder til at anvende og dokumentere brugen, behøver man slet ikke være i tvivl – så ved man at der er anvendt AI.

Fejlfrie afleveringer

Er det ikke meningen at eleverne skal bruge AI og de afleverer deres arbejdere er der en række tegn på at man måske alligevel skal spørge lidt ind til fremkomsten af teksten.  Det første man kan kigge på er mængden af fejl. Tekster skrevet med generativ kunstig intelligens er ofte ret fejlfri. Der er de kommaer der skal være, der ingen stave- eller slåfejl og grammatikken er korrekt selv i lange sætninger.

Længere tekster end forventet

En anden ting man kan kigge på er længden på det der afleveres. Når eleverne begynder at aflevere længere tekster end forventet kan det være tegn på at de har fået kløe i forespørgslen og ikke almindelige skrivekløe. Husk dog på at der kan være elever der altid skriver lidt rigeligt eller bare lige skriver mere end de plejer fordi de føler særligt for emnet.

Tekster om følelser uden følelser

Og nu vi taler om følelser, er tekster skrevet af generativ kunstig intelligens ofte ret fulde af patos uden rigtig at ramme følelser. Som eksempel er her et forsøg på at beskrive glæden ved en tur i skoven en vinterdag med årets første sne:

At vandre gennem skoven på en vinterdag, lige efter årets første snefald, er en fortryllende oplevelse, hvor den sædvanlige ro i naturen forvandles til et stille, magisk vinterlandskab. Det friske sne tæppe, der dækker hvert træ og gren, forvandler alt til et blødt, hvidt vidunderland, hvor hver skridt er akkompagneret af knasende og knirkende lyde under fødderne. Den kolde, klare luft forstærker naturens farver og detaljer, mens sneflagerne stille daler gennem trætoppene, hvilket tilføjer en følelse af fred og isolation fra den travle verden. Denne stille og næsten meditative vandring er ikke kun visuelt betagende, men vækker også barnlige minder og glæder, og tilbyder en sjælden mulighed for at koble fra og genopdage en enkel lykke i naturens skønhed.

Kredser om emnet

Generative tekster kan have en tendens til at kredse en del om emnet nogen gange endda uden helt at ramme plet.

Lister masser af lister

Og nu vi taler om pletter, så har generative systemer også en tendens til stille ting op som lister – også når man ikke har bedt om det.

Ligner ikke det man plejer at få

Den tydeligste advarselslampe er dog klart når man modtager arbejde fra en elev der er langt over det niveau de plejer at have. Igen skal man huske at være forsigtig, så man ikke uberettiget anklager en elev for at snyde – tænk hvis de for en gang skyld har taget sig sammen.

Det bedste man dog kan gøre er at tænke sine opgaver og afleveringer på nye måder. Lav opgaver hvor der forberedes hjemme og arbejdes videre i skolen. Brug kunstig intelligens undervejs hvis det giver mening. Opgaver eleverne sidder hjemme og knokler med bør ikke anvendes til at vurdere deres evner, men alene som træning.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *