Google laver AI kurser på dansk

Del med dit netværk

Jeppe Engel hedder den daglige leder af sekretariatet hos SAMDATA\HK. Han er også vært på podcasten DataSnak (hør et spændende afsnit om AI og webudvikling nedenfor) og endelig udgiver han et nyhedsbrev på Substack. Og så nærmer vi os for alvor emnet for dette indlæg. For i den nyeste udgave af nyhedsbrevet (det muligvis fatale nummer 13) bragte Jeppe nyheden om at Google er på vej med kurser om kunstig intelligens på dansk.

Jeg har tidligere skrevet om Googles satsning på at lave undervisning, og der er også her sket meget siden sidst vi skrev om det. Der kommer nemlig hele tiden nyt indhold. Google har, helt i tråd med en egeninteresse, sat et større initiativ i gang for at fremme digital uddannelse og kompetenceudvikling. Det er naturligvis primært rettet mod egne produkter, men også for at styrke de digitale færdigheder mere generelt. Men indtil nu har det været på engelsk.

Googles kurser om AI er på vej på dansk. Illustration DallE/OpenAI.

Interessen for AI-uddannelse på lokale sprog er vokset, og Google Danmarks pressechef Jesper Vangkilde har understreget betydningen af at inkludere dansk i deres undervisningstilbud. Dette følger en trend set i andre nordiske lande, som Finland, hvor AI-kurset Elements of AI er blevet gjort tilgængelige på det lokale sprog.

Det er vigtigt for Danmark, at AI-uddannelse er tilgængelig på dansk for at sikre, at flere generationer kan engagere sig og forstå AI’s potentiale. Selvom mange danskere forstår engelsk, er det at lære og forstå avancerede emner på et andetsprog en helt anden udfordring, , som Jeppe Engel også i sit nyhedsbrev peger pointerer. Jeppe har haft fat i Jesper og fået ham til at afsløre hvilke kurser der sandsynligvis bliver de første på dansk.

For mere detaljeret information og indsigt i Googles AI-uddannelsesprogrammer, kan man læse den fulde artikel på Reuters og Google’s blog. Eller naturligvis i Jeppes nyhedsbrev:


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *