Med regeringens folkeskoleudspil er man med en ikke-reform ved at reformere sig tilbage til fremtiden. UCL afholdet webinar den 27. februar klokken 15.00 – 16.00. Her kommer det til at handle om ikke-reformen, men også andre aktuelle emner og udfordringer i skoleledelse, når vi diskuterer praksisfaglighed, didaktisk skoleledelse og erfaringer fra praksis – blandt andet har Anders Peter Nielsen lovet at tage spændende resultater fra hans egen helt uvidenskabelige men meget spændende skolelederundersøgelse. Og mon ikke vi også kommer til at tale lidt om digitalisering, skærme og teknologiforståelse?
Anders og Christel har inviteret mig med i studiet den 27. februar til en snak om aktuelle udfordringer i skoleledelse
Jeg er viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk. Tidligere har jeg blandt andet været it-didaktisk konsulent i Future Classroom Lab, innovationschef i Gyldendal, afdelingsleder og it-vejleder på Lindehøjskolen i Herlev, it-vejleder på Utterslev Skole i København og uddannelseskonsulent hos Dansk IT. Jeg har tidligere siddet i styrelsen for Danmarks IT-vejlederforening, hvor jeg frem til 1. september 2010 var formand. Jeg cand.it i It, læring og organisatorisk omstilling fra AAU.
Jeg har bl.a. deltaget i arbejdet med Undervisningsministeriets it-bevis, bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen om netbaserede læringsmidler og som ekspert i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af IT i Folkeskolen (ITiF). Desuden har jeg optrådt som oplægsholder og kursusleder på en række foredrag, kurser og workshops om skole, it og læring.
I 2006 fik jeg ideen til Torvet på Uddannelsesforum som siden er blevet gentaget i større og større omfang. Grundideen i Torvet er at man udveksler gode ideer til gratis programmer og hvordan de kan bruges i skolen, men da jeg ved at man ikke altid er så god til at give ideer fra sig plejer jeg at alliere mig med et par gode bidragsydere og sikre at der programmer nok på programmet! Torvet var med på Danmarks Læringsfestival for foreløbig sidste gang i 2019.
Bloggen blev startet i 2008 og har genn m tiden haft mange gæstebloggere og mere faste bidragsydere - og der er altid plads til andre der vil være med til at dele.