Konsensus eller tvivl?

Del med dit netværk

Consensus hedder et specialiseret søgeværktøj til forskningspapirer. Med værktøjet kan man søge i en stor mænge videnskabelige artikler, men i modsætning til en ren søgemaskine, bruger Consensus både kunstig intelligens til søgninger og til resultater. Det betyder at man kan spørge i stedet for at søge, og så vil Consensus forsøge at finde svar på dine spørgsmål. Ikke ved at digte, konfabulere eller hallucinere, men ved at bruge de videnskabelige artikler som baggrund. Det betyder at man får ret gode kilder med i resultaterne. Netop resultaterne anvender også generativ kunstig intelligens til at skabe resumer og opsummeringer fra artikler i forhold til det eller de spørgsmål man har.

Her et søgeresultatet med svaret, et resume og den første kilde angivet. Bemærk stemmeboksen øverst til højre. Her kan man se hvordan de 14 fundne artikler forholder sig til spørgsmålet.

Grunden til at Consensus hedder Consensus skal nok findes i ret fed lille feature, hvor man, hvis man stiller et ja/nej spørgsmål kan få en slags meningsmåling i forhold til de artikler som maskinen finder frem og dermed en angivelse af hvor mange der understøtter et ja eller et nej til det stilne spørgsmål

Vidensbasen i Consensus kommer fra Semantic Scholar som er en meget stor samling artikler fra førende videnskabelige udgivelser, herunder også danske, men primært engelsksprogede. Man kan sagtens spørge og få svar fra Consensus på dansk, men oftest vil kilderne altså være på engelsk. Consensus har en række premium features, men kan bruges gratis. Man kan faktisk søge helt uden at logge ind, men skal desværre have en brugerkonto for rigtigt at kunne bruge værktøjet. Hvis man betaler for ChatGPT kan man også hente en GPTs fra Consensus, og få svarene direkte i chatbotten.

 

 


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *