Solid journalistik om techindustriens magt
Skrevet i Online af Malte von SehestedDanmarks Radio har to spændende teknologiprogrammer som er en god kilde til at holde sig orienteret. Det ene er Prompt, som primært handler om kunstig intelligens, men også dykker ned i andre teknologiske kaninhuller. Det andet hedder Enter – Internettet skygge og præsenterer sig selv som en podcast med vilde historier fra internettet om hvad der rigtigt sker og hvordan det påvirker vores liv og samfund.
Enter er en glimrende podcast som kommer omkring mange spændende emner. Sæsonstarten giver et godt indblik i hvordan techgiganterne påvirker gennem midler til alt fra medier til billiardklubber – og ikke mindst skoler!Programmet havde for nylig sæsonpremiere med et virkelige spændende og tankevækkende dobbeltafsnit og techgiganternes usynlige magt. Gennem de to afsnit kommer man vidt omkring i forhold til hvordan de store teknologifirmaer bruger penge til at støtte alt fra medier til billiardklubber. Det er kvalitetsjournalistik og et kerneeksempel på public service – og så kom det lige nogle uger efter vi havde snakket om præcis samme emne i KLs netværk for læringsteknologi. Tak for tippet til Christoffer, der fik hørt sig først igennem og anbefalede videre.
- Del 1: https://www.dr.dk/lyd/p1/enter-internettets-skygge/enter-internettets-skygge-2024/enter-internettets-skygge-techgiganternes-usynlige-magt-1-2-11162416001
- Del 2: https://www.dr.dk/lyd/p1/enter-internettets-skygge/enter-internettets-skygge-2024/enter-internettets-skygge-techgiganternes-usynlige-magt-2-2-11162416002
Malte
Jeg er viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk. Tidligere har jeg blandt andet været it-didaktisk konsulent i Future Classroom Lab, innovationschef i Gyldendal, afdelingsleder og it-vejleder på Lindehøjskolen i Herlev, it-vejleder på Utterslev Skole i København og uddannelseskonsulent hos Dansk IT. Jeg har tidligere siddet i styrelsen for Danmarks IT-vejlederforening, hvor jeg frem til 1. september 2010 var formand. Jeg cand.it i It, læring og organisatorisk omstilling fra AAU. Jeg har bl.a. deltaget i arbejdet med Undervisningsministeriets it-bevis, bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen om netbaserede læringsmidler og som ekspert i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af IT i Folkeskolen (ITiF). Desuden har jeg optrådt som oplægsholder og kursusleder på en række foredrag, kurser og workshops om skole, it og læring. I 2006 fik jeg ideen til Torvet på Uddannelsesforum som siden er blevet gentaget i større og større omfang. Grundideen i Torvet er at man udveksler gode ideer til gratis programmer og hvordan de kan bruges i skolen, men da jeg ved at man ikke altid er så god til at give ideer fra sig plejer jeg at alliere mig med et par gode bidragsydere og sikre at der programmer nok på programmet! Torvet var med på Danmarks Læringsfestival for foreløbig sidste gang i 2019. Bloggen blev startet i 2008 og har genn m tiden haft mange gæstebloggere og mere faste bidragsydere - og der er altid plads til andre der vil være med til at dele.
