Ekspertgruppens anbefalinger blev foldet ud

Del med dit netværk

Mandag den 13. maj have IT Vest igen inviteret på webinar. Denne gang var det med Birgitte Vedersø, formanden for Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler, som for nylig kom med deres endelige anbefalinger. Her foldede Birgitte ikke bare de fire anbefalinger ud, men åbnede ind til den proces ekspertgruppen har været igennem og som I høj grad handlede om god undervisning som udgangspunkt for fremtidens prøver. På den måde kom det til at handle en hel masse om aha-oplevelser og arbejdsformer og ikke så meget om snyd og tillidsbrud og mistænksomhed mellem elever og lærere. I følge Birgitte og ekspertgruppen har de seneste snart mange år ført til et skift fra et mestringsfokus til en præstationsfokus i hele uddannelsessystemet. Det fokus skal føres tilbage og fremkomsten af generativ kunstig intelligens er måske den katalysator der kan igangsætte dette i forvejen nødvendige skifte!

 

Birgitte Vedersø fremlagde ekspertgruppens anbefalinger og ikke mindst baggrunden for dem.

Denne gentænkning skal starte i undervisningen, men da eksamen og prøver er styrende for undervisningen, skal prøverne også gentænkes. Udover at vi lokalt skal arbejde med at afprøve, lege og afmystificere, er der også brug for at man på nationalt plan sikrer mere fordybelse ved at skabe mindre stoftrængsel i fagene, får færre (men dybere) prøver, ændrer på karaktergivningen, efteruddanner lærere (og ledere) og ikke mindst sikrer digital teknologiforståelse for alle.

Efter præsentationen var der spørgsmål og kommentarer og især bliver det spændende at se hvornår der kommer svar på spørgsmålet om, hvornår anbefalinger så bliver omsat til ændringer.

Birgittes præsentation vil snarligst blive gjort tilgængelig på https://www.it-vest.dk/arrangementer/sig-webinar-13-maj-2024-gentaenk-skolen-ikke-bare-eksamen.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *