Kunstig intelligens på årets Søborgmøde

Del med dit netværk

I 2020 afholdt Villum Fonden og Astra en konference om ‘science-kapital. Initiativet kaldte de Søborgmødet og havde allerede den gang en forventning om at det skulle blive en årligt tilbagevendende begivenhed. I år var temaet “Hvad skal vi med kunstig intelligens i grundskolen” og man havde fået Center for digital teknologiforståelse som ny partner bag mødet.

Årets møde blev åbnet af Agi Csonka fra Villum Fonden, Mikkel Bohm fra Astra, og Ole Sejer Iversen fra Center for digital teknologiforståelse, som bød velkommen og satte scenen for dagens tema. Herefter skiftede sproget til engelsk, med den første keynotetaler Gareth Stockdale, CEO i Micro:bit Educational Foundation i England. Han gav et globalt perspektiv på integrationen af AI i uddannelse og understregede både udfordringerne og mulighederne ved teknologien.

Professorens byggeplanlægningsmøde

Herefter inviterede Ole Sejer Iversen til byggeplanlægningsmøde om hvordan kunstig intelligens kan og bør integreres i grundskoleundervisningen i Danmark. Ole pointerede at man i arbejdet med kunstig intelligens bliver nødt til at belyse tre centrale aspekter: forståelse af teknologien, forståelse for den anvendelser og forståelse for konsekvenserne ved den.

Ole havde medbragt fem emner der bør indgå i en AI strategi for uddannelser i Danmark

Ole påpegede, at der er en stor mangel på viden blandt elever om, hvad AI er, hvordan det anvendes, og hvad konsekvenserne er. Denne videnmangel kan øge polariseringen mellem dem, der kan, og dem, der ikke kan forstå og anvende teknologierne. For at imødegå dette foreslog han en uddannelsesstrategi, der lægger vægt på teknologiforståelse for alle.

Ekspertgruppen er jo lige kommet med række forslag – både de officielle og dem de havde med i deres efterfølgende kronik. De peger på behov for mestring og fordybelse, kritisk tænkning, praktisk opgaveløsning, og en bevægelse væk fra fokus fra snyd og til læring. Ekspertgruppen har også peget på vigtigheden af digital teknologiforståelse og kontinuerlig uddannelse og efteruddannelse af lærere.

Ole Sejer Iversen fremhævede de potentielle fordele ved AI i undervisningen, såsom muligheden for individualiserbar undervisning, personlig tutorering, inklusion af elever med særlige behov, fremme af nysgerrighed og kreativitet, og frigørelse af tid til samtale mellem lærere og elever. Han nævnte også, at AI kan fungere som en sparringspartner for lærere til at forbedre undervisningen.

På den anden side pegede han også udfordringerne, herunder risikoen for snyd, unøjagtige oplysninger, forstærkning af forudindtagede holdninger, begrænsning af kritisk tænkning, produktion af skadeligt indhold og databeskyttelsesspørgsmål.

Ole skitserede to veje til en egentlig AI literacy: forståelse af, hvordan kunstig intelligens bruges, og forståelse af, hvordan det virker. Førstnævnte inkluderer tilpasning af egen læring, sikkerhed og privatliv med teknologien, hvordan man deklarerer og citerer brugen af kunstig intelligens og forberedelse på fremtidens arbejdsmarked, mens sidstnævnte kræver ansvarlig dataindsamling, analyse af data, etisk vurdering af AI-systemer, og identifikation af mønstre og trends.

Endelig præsenterede Ole Sejer Iversen fem emner til en dansk AI-strategi for uddannelser: teknologiforståelse/information, lærernes kompetencer, udprøvning og formativ evaluering, didaktiserede teknologier og læremidler samt inklusion og diversitet.

Paneldebat og workshops

Inden frokost var der også tid til en paneldebat. Her var Mikkel Aslak Koudal Andersen (lærer, CFU konsulent og medlem af ekspertgruppen), Laura Drachmann Poulsen (formand for Danske Skoleelever), Andreas Marckmann Andreassen (chefredaktør på Folkeskolen) og Camilla Mehlsen (medieanalytiker) på scenen i en debat med hinanden og med input fra de øvrige deltagere. Mikkel pointerede nødvendigheden af at ændre mindset i uddannelsessystemet, så vi kan fjerne opgaver, der ikke er meningsfulde. Laura understregede vigtigheden af nysgerrighed og undersøgelse i skolen, Camilla gav perspektiver på, hvordan AI påvirker os og samfundet og Andreas pegede blandt andet på behovet for kompetenceudvikling.

Der var mange gode spørgsmål og kommentarer fra deltagerne under paneldebatten.

Efter frokost var der mulighed for at deltage i tre spændende workshops om forskellige aspekter af AI i grundskolen. Martin Exner og Martin Sønderlev Christensen fortalte om SkoleGPT – blandt andet den nye sprogmodel som den netop er blevet udstyret med. Michael Hjardgaard Andresen fortalte med hjælp fra Aarhus Universitet om maskinlæring med Micro:bit med udgangspunkt i Datatræneren. I den sidste workshop fortalte Christoffer Lindtved Dithmer fra Vallensbæk Kommune om hvordan de arbejder med AI. Alle tre workshops gav praktiske eksempler og inspiration til arbejdet med hvordan kunstig intelligens kan inddrages, hvad enten det skal integreres i de øvrige fag eller være genstandsfelt for elevernes undersøgelse.

Christoffer holdt workshop med erfaringer fra Vallensbæk.

Årets Søborgmøde gav et dybdegående indblik i mulighederne og udfordringerne ved at integrere kunstig intelligens i grundskolen. Til trods for der ikke var de store uenigheder (som en af oplægsholderne bemærkede kendte alle deltagerne nok omkring halvdelen af de øvrige deltagere, så der var en anelse fætter-kusine-fest over dagen), understregede diskussionerne og præsentationerne behovet for en omfattende dansk AI-strategi, der sikrer, at både lærere og elever er rustet til at navigere i en fremtid med stadig mere avanceret teknologi.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *