Fra tekst til videofortælling med kunstig intelligens

Del med dit netværk

Tellers hedder en tjeneste der kan tage en tekst og lave både syntetisk oplæsning og videoklip til at understøtte teksten. Kort fortalt gør tjenesten netop de to ting:

For det første laves teksten om til lyd og ligges ind som lydsporet i en video. Derefter finder tjenesten videoklip i den store base af videoklip som den har adgang til gennem et partnerskab med Pexels.com. Man kan naturligvis også bruge sine egne klip. Tellers sætter så en video sammen der passer til lydsporet i forhold til hvordan den kunstige intelligens i øvrigt opfatter indholdet.

Her er teksten fra indlægget om SkoleGPT som kodehjælper sat ind i Tellers og den kunstige intelligens har lavet tale og fundet videoklip. Det færdige resultat kan ses nedenfor.

Når tjenesten har lavet sin opgave kan man klippe og tilpasse produktet selv. Man kan let vælge at udskifte klip – enten manuelt eller ved at bede tjenesten finde et alternativt. Den færdige film kan så downloades.

Tjenesten er begrænset til ret korte manuskripter (hvilket også kan opleves med den lidt abrupte slutning nedenfor), men virker til gengæld også på dansk.

Tjenesten kan prøves gratis med et begrænset antal kreditter og kræver man opretter en bruger med mail og kodeord.


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *