SkoleGPT som kodehjælper

Del med dit netværk

Forleden afholdt CFU på KP webinar om kodning med SkoleGPT. Det er især spændende at se hvor meget bedre SkoleGPT er blevet efter der er skiftet model. Det var dog også imponerende hvordan chatbotten rent faktisk kan hjælpe med at programmere (eller kode som det hedder nu om dage, selvom nogle hævder der er forskel).

Som med alle emner er sprogmodellerne bedst til de der trænet mest på, men det var imponerende nok lykkedes folkene fra CFU at få SkoleGPT til at hjælpe både med Scratch, LEGO Spike Prime, CoSpaces, Sonic Pi, Colab, OpenProcessing og codepen.io. LEGO Spike er dog ret udfordret, da der siden sprogmodellen blev trænet er kommet en ny version med en lidt ændret python-syntax. Ligeledes er det grafiske interface i Scratch en udfordring, som man dog kan løse ved at bruge den tekstbaserede programmeringsflade Tosh, der dog desværre er lidt ældre og derfor er kompatibelt med Scratch 2.0 og det filformat der hører til der. Heldigvis kan Scratch 3.0 læse dette format, men ikke gemme det, så man kan ikke få kode der driller i Scratch over i SkoleGPT til hjælp. Dermed er der en af de brugsscenarier som sprogmodellerne er gode til at hjælpe os med når vi programmerer der ikke er så tilgængelig lige i Scratch, men lad os lige se på dem. Man kan selvfølgelig prøve at forespørge (prompte) sig til et helt færdigt program, men i bedste tilfælde vil det bare betyde at man har et program og ikke nødvendigvis har lært noget og i det fleste tilfælde vil det ikke virke. Men der er også en række effektive brugsscenarier:

For det første kan man bruge sprogmodellen til at tjekke koden for fejl. Det er en meget effektiv måde at finde en manglende afslutning på en løkke, et manglende tegn eller en stavefejl.

En anden god brug er at få kode forklaret. Giv SkoleGPT en kode og bed om at få forklaret hvad den gør og hvordan den virker. Men en god forespørgsel kan man få ret meget ud af forklaringerne og måske bedre forstå hvordan en kode man har fået eller fundet egentligt virker.

Sprogmodellerne er også ret gode til at lave mindre stumper kode. Det kan for eksempel være en simpel funktion, en initieringskode der forbinder til en database eller henter et bestemt bibliotek eller bare en mindre del af et større program.

Endelig kan man også bruge sprogmodellerne til at få hjælp til hvordan et større program skal bygges op. Altså strukturen i programmet og hvilke funktioner der skal laves og hvordan de virker. Tænk det lidt som algoritmen i en slags pseudokode.

Tilgangen kan man jo tilpasse efter opgaven og efter hvilket niveau man er på med det givne værktøj. Hvis man se videoen nedenfor kan man blandt se hvordan man kan bruge SkoleGPT til at få hjælp til musikprogrammering med Sonic Pi. Selvom der ikke ligefrem kom symfonier ud af øvelserne, er det en kæmpe hjælp når man hverken kender syntaksen eller er den store musikker 😉

Et af de fif der måske er vigtigt at bide mærke i, er at det kan være godt at give SkoleGPT en masse kodeeksempler der viser det aktuelle programmeringssprogs syntax. Det er med til at sikre bedre svar.

Man kan se hele webinariet ovenfor eller besøge SkoleGPT, hvor man også kan se præsentationerne fra webinariet:


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *