Fra kommunale retningslinjer til hjælp i klasseværelset

Del med dit netværk

For nylig skrev vi om den overordnede og kommunale politik for medarbejdernes anvendelse af kunstig intelligens (Nyt AI-initiativ fra Vallensbæk Kommune). I slutningen af sidste uge har kommunen også introduceret en politik der henvender sig specifikt til skoleområdet. Jeg havde i kort inden udgivelsenen samtale om politiken og tankerne bag den med Christoffer Dithmer, der er digitaliseringskonsulent i kommunen.

Mere end bare en politik

Og det er ikke bare en politik, men også en ressource til lærernes arbejde både med kunstig intelligens (der hvor vi anvender teknologien til de opgaver og aktiviteter vi laver), i undervisning i kunstig intelligens (der hvor vi prøver at blive klogere på teknologien) og til diskusionerne om kunstig intelligens (der hvor vi interesserer os betydningen af teknologien og dens fordele og ulemper).

Samtidig er man i Vallensbæk optagede af at deres arbejde også kan fungere som inspiration for andre kommuner og skoler, der ønsker at arbejde med kunstig intelligens i og omkring undervisningen.

Den nye politik og tilhørende ressource består af en kort folder og en omfattende Padlet.

Folderen bygger på den overordnede kommunale politik, men er tilpasset til pædagogiske formål. Politiken og ressourcerne tager også mere teknologikritiske vinkler med og der lægges vægt på både miljøhensyn og etisk brug af teknologi, udover naturligvis at være skarp på retningslinjer, der beskriver, hvilke programmer og tjenester der må anvendes.

Ressourcerne i den tilhørende Padlet (der i øvrigt betyder det er let at opdatere og udbygge),  spænder fra semantiske til didaktiske og funktionelle værktøjer. Desuden omfatter ressourcerne omfatter en lang række konkrete eksempler på, hvordan kunstig intelligens og forskellige tjenester baseret på teknologien kan anvendes i undervisningen, samtidig med at den understreger betydningen af kildehenvisninger. Det er for eksempel beskrivelse af hvordan man kan have en praksis hvor eleverne kan inkludere deres chathistorik som bilag i deres opgaver, hvilket fremmer ansvarlighed og overvejet anvendelse af teknologien.

Politiken fremhæver også gode arbejdsvaner ved brugen før, under og efter undervisningen.

En af de virkelige stærke dele af politiken er fokus på elevinddragelse. Blandt andet opfordres til at man i klasserne sammen med elever udformer egne “klasseregler” for brugen af kunstig intelligens.

Til lærerne er også en række idekort til hvordan man kan anvende teknologierne og værktøjerne i forskellige fag.

Sammenhæng til eksisterende initiativer

Det er værd at bemærke, at den nye politik ikke står alene. Den er tæt forbundet med de initiativer, der allerede er i gang i kommunen. Blandt andet er kunstig intellligens allerede indtænkt i den “it- og makerspace”-årsplan og i valgfaget i teknologiforståelse. Desuden har man arbejdet med kunstig intelligens i skoleledergruppen helt tilbage i efteråret 2023. I foråret 2024 er der arbejdet med personalet på alle skoler ved at Christoffer har deltaget på personalemøder og fortalt om området.

Initiativet har også været omtalt i  Fagbladet Folkeskolen.

 


Del med dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *