Kunstig Intelligens: Ministerielle anbefalinger til ungdomsuddannelserne
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har netop offentliggjort anbefalinger for brug af generativ kunstig intelligens (AI) i gymnasiale uddannelser og grundfag på erhvervsuddannelser.
Netop anbefalinger er noget af der der er blevet bredt efterlyst, da den nuværende situation har betydet et meget stort spænd mellem skoler og kommuner som aktivt tager stilling (som blandt andet Vallensbæk Kommune) og skoler der overlader det til lærere og elever at finde deres egne spor eller helt forbyder teknologien uden at gå nærmere ind i en fælles forståelse.
Anbefalingerne lægger vægt på tre centrale temaer, der tilsammen skal skabe en balanceret og ansvarlig brug af AI i undervisningen:
1.Tydelige rammer og regler for brugen af AI
- Formuler en overordnet fælles retning om brug af generativ AI.
- Brug løsninger, som ledelsen vurderer, overholder gældende GDPR-regler.
- Formuler fælles konkrete rammer og regler for læreres og elevers brug af generativ AI.
Her skabet altså fundamentet for hvordan og hvornår teknologien må bruges så det understøtter et godt undervisningsmiljø.
2.Kompetenceudvikling for lærere
- Understøt dialog og erfaringsudveksling i lærergruppen om teknologiens muligheder og begrænsninger.
- Prioritér, at lærernes viden, færdigheder og didaktiske kompetencer udvikles.
Der peges på erfaringsudveksling på tværs af fag og skoler anbefales som en metode til at bygge fælles forståelse og praksis og det anbefales at skolerne prioriterer workshops og lokale initiativer, der giver lærerne mulighed for at eksperimentere med AI og integrere teknologien i deres daglige arbejde. Det er positivt, at der er fokus på lærernes rolle, men som anbefalingerne også fremhæver, kræver dette ressourcer og strategisk prioritering. Dette bliver en af de største opgaver i implementeringen.
3.Tilrettelæggelse af undervisning med og uden AI
- Anvend kun generativ AI, når det giver faglig, didaktisk og pædagogisk mening.
- Undersøg nysgerrigt teknologiens muligheder og begrænsninger sammen med eleverne.
- Tal med eleverne om, hvordan, hvornår og med hvilket formål, de kan bruge generativ AI i de enkelte fag.
- Tilrettelæg undervisning, der styrker en kritisk reflekteret brug af teknologien.
- Tilrettelæg skriftligt arbejde og læringsaktiviteter, så eleverne lærer at bruge generativ AI til at kvalificere deres arbejdsproces.
Der er et stort potentiale i at bruge AI som en sparringspartner i læringsprocesser, men det kræver også, at eleverne forstår teknologiens begrænsninger og lærer at bruge den kritisk og reflekteret. Eleverne skal også trænes i både at arbejde uden teknologi, så de kan møde prøver og eksamener uden teknologien.
Dette er klart det mest spændende område og anbefalinger indeholder heldigvis mange gode eksempler og modeller. Det bliver spændende at følge om diskussionerne nu kommer for alvor med henblik på en balanceret brug, der både udnytter mulighederne med samtidig sikrer vi ikke smider læringen ud med badevandet.
En opgave for fremtidens lærere
Mens anbefalingerne er både relevante og nødvendige, fremhæver de også en af de store udfordringer, vi står overfor: lærernes kompetencer. Som det står i rapporten, påhviler det den enkelte skole at sikre lærernes opkvalificering inden for generativ AI. Men uden en national strategi og tilførte ressourcer bliver dette en tung opgave. Kompetenceudvikling kræver ikke kun tid, men også støtte og vejledning, som mange skoler kan finde svært at prioritere i en travl hverdag, ligesom der ikke ligefrem er stort overskud. Samtidig står ungdomsuddannelserne overfor en kæmpe reform som tager tid, økonomi og opmærksomhed.
For at generativ AI skal blive en succes i undervisningen, er det afgørende, at lærerne føler sig trygge ved teknologien. Det kræver målrettede initiativer, hvor lærerne får mulighed for at udforske teknologiens muligheder, reflektere over dens begrænsninger og udvikle undervisningsmetoder, der balancerer analog og digital læring.
Grundskolen mangler stadig klare rammer
En vigtig detalje, der stadig mangler at blive adresseret, er grundskolen. Selvom anbefalingerne til ungdomsuddannelserne er et solidt udgangspunkt, er det afgørende, at der også udarbejdes retningslinjer for grundskolen. Elever i grundskolen møder AI i deres hverdag og har brug for aftaler og retningslinjer udover at lære teknologien, så brugen bliver læringsfremmende og ikke en overspringsmulighed.
Jeg kan frygte at kommende retningslinjer for grundskolen kan ende med at blive for restriktive set i lyset af skærmdebat og digitaliseringsforskrækkelse. Det vil være en skam! Jeg håber de kommer til at tage udgangspunkt i det balancerede perspektiv, der præsenteres i de nye anbefalinger for ungdomsuddannelserne. Med udgangspunkt i en åben og reflekteret tilgang kan skoler skabe rammer, der både beskytter eleverne og åbner for teknologiens potentiale.
En åben fremtid med store krav til lærere og ledere
Anbefalingerne fra STUK repræsenterer et vigtigt første skridt mod en fælles forståelse og brug af AI i undervisningen. Men det er samtidig klart, at det bliver en stor opgave for både lærere og skoleledelser. At navigere iteknologiens komplekse muligheder og faldgruber kræver en kompetenceopbygning, der går langt ud over tekniske færdigheder. Det handler også om at styrke lærernes evne til at træffe oplyste valg – både når AI bruges, og når det fravælges – og sikre, at brugen altid er læringsunderbyggende og ikke blot en teknologisk løsning for teknologiens skyld.
For skoleledelserne betyder det at sætte retningen og skabe de strukturer, der kan understøtte lærernes arbejde. Dette kræver strategisk prioritering, ressourcer og et tæt samarbejde med lærere og elever. Hvis dette lykkes, kan teknologien være en katalysator for en mere reflekteret, inkluderende og læringsfokuseret brug, men det bliver ikke let.
Bonus: Tag på webinar
Allerede i morgen afholder jeg hos Schultz et webinar under deres koncept “Faglig Fredag” der handler netop om kunstig intelligens og skoleledelse. Her fokuserer jeg netop på, hvordan skoleledere kan navigere i forhold til kunstig intelligens mens vi venter på anbefalinger fra ministerie eller bare kommunen.
Webinaret afholdes den 22. november kl. 09.00-09.45 og er målrettet skolechefer, skoleledere, afdelingsledere, pædagogiske ledere samt konsulenter på skoleområdet, men lærere er altså også velkomne 😉
Tilmeld webinar 22. november 2024: https://schultz.dk/undervisning/webinarer/faglig-fredag/faglig-fredag-kunstig-intelligens-og-skoleledelse/
Læs retningslinjerne: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2024/nov/241120-nu-kommer-anbefalinger-for-brug-af-generativ-kunstig
Malte
Jeg er viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk. Tidligere har jeg blandt andet været it-didaktisk konsulent i Future Classroom Lab, innovationschef i Gyldendal, afdelingsleder og it-vejleder på Lindehøjskolen i Herlev, it-vejleder på Utterslev Skole i København og uddannelseskonsulent hos Dansk IT. Jeg har tidligere siddet i styrelsen for Danmarks IT-vejlederforening, hvor jeg frem til 1. september 2010 var formand. Jeg cand.it i It, læring og organisatorisk omstilling fra AAU. Jeg har bl.a. deltaget i arbejdet med Undervisningsministeriets it-bevis, bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen om netbaserede læringsmidler og som ekspert i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af IT i Folkeskolen (ITiF). Desuden har jeg optrådt som oplægsholder og kursusleder på en række foredrag, kurser og workshops om skole, it og læring. I 2006 fik jeg ideen til Torvet på Uddannelsesforum som siden er blevet gentaget i større og større omfang. Grundideen i Torvet er at man udveksler gode ideer til gratis programmer og hvordan de kan bruges i skolen, men da jeg ved at man ikke altid er så god til at give ideer fra sig plejer jeg at alliere mig med et par gode bidragsydere og sikre at der programmer nok på programmet! Torvet var med på Danmarks Læringsfestival for foreløbig sidste gang i 2019. Bloggen blev startet i 2008 og har genn m tiden haft mange gæstebloggere og mere faste bidragsydere - og der er altid plads til andre der vil være med til at dele.
