ClassPin – meget mere end et skrivefelt
ClassPin er et redskab udviklet af gymnasielærer Brian Holm Sørensen for at hjælpe lærerne med at få eleverne til at skrive mere selv. Det gør man ved at oprette opgaver til eleverne.
Selvom Brian har lavet værktøjet til hans egen praksis i gymnasiet, kan det sagtens bruges både i grundskolen, på andre ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser.
Når man opretter opgaver giver man opgaven en titel, en undertitel (for eksempel til fag) og en beskrivelse. Desuden kan man vedhæfte bilag i form af tekst, links og video (youtubelinks). Desuden skal man vælge opgavetyper (eller mål med opgaven) og eventuelle underopgaver.
Målene giver en række forskellige muligheder. Det kan være et antal tegn eller ord, men også at kunne svære noget præcist, mundtligt eller en quiz. Endelig har man mulighed for at lave en såkaldt stress-test. Her bliver opgaven tildelt en bestemt tid og skrivefeltet låses herefter. Endelig er der også en eksamensmodus, hvor opgaven vises i fuldskærm og man mister sit arbejde hvis man skifter vindue under opgavebesvarelsen.
Når man logger ind som elev (via en elevkode) har man en simpel skriveside hvor opgaven kan ses overskueligt og man har tekstfelter og besvarelsesbokse. Felterne er låst så man ikke kan bruge copy/paste. Eleverne kan som sådan godt bruge AI imens de arbejder i ClassPin, men de skal selv skrive svarene ind.
Mange muligheder og opgavetyper
ClassPin har efterhånden fået en del funktioner, der gør det let at bruge.
Uden login har man adgang til de mest basale funktioner:
- Oprette opgaver. Man får så et adminkodeord
- Dele opgaver med elever via et link
- Se elevernes svar ind på adminsiden, som man kommer til med sit adminkodeord
Vælger man at oprette en bruger kan man lidt mere. Det er lige nu gratis.
- At at gemt alle sine opgaver, så man IKKE skal huske på sine adminkoder (for man glemmer sit admin-kodeord, så er man på den).
- Oprette grupper, så man kan hold styr på, hvilke opgaver, der er til hvilke hold.
- Oprette mapper under hold, så man kan holde styr på, hvilke opgaver der er til hvilke forløb.
- Oprette forløbsplaner inde under mapperne.
- Man har mulighed for at anvende en kalender, som er ret smart.
- Man har mulighed for let at sende ClassPin-genererede opgaveformuleringer til kollegaer, som også har ClassPin (dette igennem et internt beskedsystem i programmet).
- Man har en lille notesbog.
Det handler om at skrive
Brian fortæller “Det betyder, at eleverne som minimum får nogle tastetryk igennem fingrene” og fortsætter “Oftere vælger de faktisk at skrive selv, fordi de bruger uforholdsmæssigt meget tid på at skulle skrive i chatbotten først og dernæst skrive i skrivefeltet”
I forhold til at produktet er gratis – både med og uden kodeord – er det noget Brian overvejer, da det trods alt koster lidt at drive servere med mere. Men det bliver i hvert fald ikke lige foreløbigt og faktisk er produktet ganske spændende også uden login.
