På fredag afholdes der fernisering på Københavns Professionshøjskole (KP), hvor et nyt kunstværk af Cecilie Waagner Falkenstrøm afsløres. Værket sætter fokus på samspillet mellem kunstig intelligens og menneskelige værdier inden for de professioner, som KP uddanner til. Værket vil de næste tre år pryde indgangspartiet ved Campus Carlsberg og forhåbentligt opfordre til diskussion og refleksion.